Katastrofalt få studerende valgte linjefaget naturfag da den nye læreruddannelse startede sidste år. De studerende skal starte med at vælge enten dansk, matematik eller naturfag, og endnu værre gik det, da de studerende på naturfag skulle splittes op i natur/teknik og fysik/kemi.
En følgegruppe til den nye læreruddannelse kom kort før sommerferien med en række anbefalinger til, hvordan problemet kunne afhjælpes, og undervisningsministeren valgte at følge rådet om at oprette et naturfagligt fællesforløb.
27. juni modtog professionshøjskolerne et brev om, at de kan deltage i en forsøgsordning, og næsten samtlige professionshøjskoler har erklæret sig klar til at gå med i forsøget.
Undervisningskompetence i to fag
Forsøget betyder, at læreruddannelserne udbyder et naturfag, der består af en fællesdel på 36 ects-point, som giver undervisningskompetence i natur/teknik, og en specialiseringsdel på 36 ects-point, der giver kompetence til at undervise i enten fysik/kemi, biologi eller geografi efter de studerendes valg. Fællesdelen har fokus på natur/teknik-delen, naturfagenes og naturfagsundervisningens fælles stofområder, mens specialiseringsdelen går i dybden med én naturfaglig disciplin.
Ifølge undervisningsministeren kan modellen fungere som et forsøg, uden at man laver om på lovens bestemmelser.
"Det bliver et forsøg, da det endnu er for tidligt at konkludere endeligt på virkningerne af lovens naturfagsmodel, da vi kun kender til første årgangs valg af første linjefag og specialiseringsdel på alle uddannelsesinstitutioner", lyder det i brevet til professionshøjskolerne.
Professionshøjskolerne laver naturfagligt fællesforløb
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.