Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Professionshøjskoler skaber alternativt partnerskab

Tre professionshøjskoler har sammen med DPU skabt et nyt konsortium, hvor de inviterer skolens interessenter til partnerskab. Som svar på rejseholdets anbefalinger peger de på efteruddannelse af lærere og fire udviklingspunkter for læreruddannelsen.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
1 kommentar
8. oktober 2010, kl. 08:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Konsortiet kalder sig '4 svar på folkeskolens udfordringer' og består af DPU og professionshøjskolerne UCC, VIA og Metropol. De uddanner tilsammen 75 procent af lærerne i Danmark.

Notat fra konsortiet '4svar'

Svarene er en reaktion dels på Lars Løkkes 360 graders eftersyn af folkeskolen og dels på rejseholdets anbefalinger.

"Konsortiet anser uddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere som det afgørende bud på en løsning. Mere præcist anbefaler vi, at der satses på efter- og videreuddannelse for at opnå en effekt på den korte bane. På lang sigt er der behov for at udvikle læreruddannelsen på fire centrale områder", lyder det fra konsortiet.

De fire punkter er:

- Kvalitetsløft i kernefagene læsning, matematik, engelsk og naturfag

- Bedre klasseledelse ikke mindst med henblik på en bedre inklusion

- Styrkelse af elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer

- Styrkelse af skoleledelse og organisationsudvikling

Et reelt partnerskab

Forskningschef på Via University College Andreas Rasch understreger, at konsortiet ikke skal ses som eksklusivt. Ideen er netop at alle læreruddannelsessteder, DLF, politikere, kommuner og skoler skal være med.

"Da vi gik i gang, var Løkkes partnerskab fortsat ikke kommet i gang, og der kom jo desværre ikke mere ud af det på Marienborgmødet. Her tænker vi i et reelt partnerskab. Vi går ikke ind med et konkret design og katalog, men sætter os sammen med partnerne, så vi sammen kan lave et projekt, der kan give skolen et løft", siger han til folkeskolen.dk

I partnerskabet skal man blandt andet se på, hvordan de kompetencer, man ved lærerne har brug for, får betydning for deres daglige praksis.

"Hvis man fx har dygtige klasseledere, hvordan får man så udnyttet dem, så deres kompetencer breder sig til andre skoler. Vi skal se på konkrete eksempler og her betyderne skolernes ledelse meget", siger Andreas Rasch.

Læs mere om konsortiets planer i deres notat via linket øverst til højre

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Professionshøjskoler skaber alternativt partnerskab

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS