Professionshøjskoler: Ny læreruddannelse er ikke nødvendig

Professionshøjskolernes formand Laust Joen Jakobesen glæder sig over, at regeringens foretrukne suppleringsuddannelse ikke er femårig og ikke kun har ét linjefag, men han vil beklage, hvis udbudsretten til en supplerende uddannelse skal ligge hos universiteterne.

"Der er allerede en lang række initiativer i gang med samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler, så vi ser ikke helt nødvendigheden", siger han.

Han ser den netop foreslåede læreruddannelse med tre år på universitetet og et år på professionshøjskolen som endnu en bivej i stil med meritlæreruddannelsen. Og han mener, at det kan diskuteres, om der er brug for endnu en bivej.

"Man kan ikke sammenligne denne her uddannelse med læreruddannelsen. For på den nuværende læreruddannelse går praktik, pædagogik og linjefag i samspil fra dag et på uddannelsen".

Farligt for samfundet at akademisere professionerne

Arbejdsgruppen og regeringen mener, at supplerende læreruddannelser vil tiltrække andre studerende til faget. Det vil Laust Joen Jakobsen ikke afvise, men han er langt fra sikker. Og han advarer mod, at man udbreder akademiseringsmodellen til andre mellemlange videregående uddannelser.

"Jeg har en generelt bekymring for, at man tror, at hvis der er problemer med at tiltrække studerende til en uddannelse, så kan man løse det ved at lægge det på et universitet".

Han mener, at der er stort behov for mellemlange videregående uddannelser, som godt nok tiltrækker for få, men alligevel mange, som ikke ville vælge en universitetsuddannelse i stedet.

"Det, der er behov for, er at uddannelserne kommer tættere på praksis, ikke det modsatte. Så hvis det her bliver en generel tendens, så fx sygeplejerskerne også skal på universitetet, så er det ekstra problematisk. Det tror jeg ikke er godt for samfundet".