Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Professionshøjskoler fyrer lærere og lukker videnscentre

En alt for stram økonomi betyder, at flere professionshøjskoler må fyre undervisere og skære ned på videnscentrene. Flere steder er der tale om videnscentre på sundhedsområdet, fortæller rektorerne til netmagasinet Resonans.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
5. november 2008, kl. 15:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Professionshøjskolerne blev dannet 1. januar 2008 for styrke de mellemlange videregående uddannelser som for eksempel professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Efter planen skulle en række nye videnscentre give øget kvalitet til uddannelserne.

Resonans

Men en rundringning foretaget af FTF's netmagasin Resonans viser, at udviklingen går den modsatte vej. Besparelser på finansloven kombineret med svigtende ansøgertal tvinger rektorerne til at skære ned, og da de ikke mener, at der kan spares mere på grunduddannelserne, går det særligt ud over videnscentrene.

"Vi vil for alt i verden undgå at afvikle vores videncentre. Vi vil argumentere over for regeringen og gøre alt for at beholde centrene, fordi vi er afhængige af dem", siger rektor Laust Joen Jakobsen, der er rektor for Professionshøjskolen i København og formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

Men ikke desto mindre fortæller rektorerne fra seks ud af de otte professionshøjskoler, at de har skåret i deres videnscentre.

Videnscentre om sundhed rammes

Professionshøjskolen Lillebælt skal for eksempel spare 18 millioner kroner som følge af finansloven 2008. Rektor Erik Knudsen fortæller, at man blandt andet har skåret kraftigt i aktiviteten på videncentret om rehabilitering og fysisk aktivitet inden for sundhedsområdet.

"Det betyder, at vi ikke får den kobling mellem forskning, udvikling og uddannelse, som vi gerne ville have haft, og som er nødvendig for en fortsat høj kvalitet i uddannelserne. Vi får heller ikke det samarbejde med kommuner og regioner, som vi havde satset på. Hvis vi vil have nogle attraktive uddannelser ud af det, bliver vi nødt til at få midlerne til det", siger han.

På Professionshøjskolen Sjælland skal man spare cirke 20 millioner kroner som følge af finansloven 2008. Det betyder, at der blandt andet bliver skåret et videncenter om sundhed og ernæring.

Rundringningen fortæller desuden, at fire professionshøjskoler har indført ansættelsesstop, to skoler har afskediget undervisere og to andre skal afskedige medarbejder inden for kort tid.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Professionshøjskoler fyrer lærere og lukker videnscentre

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS