Professionshøjskoleformand: Kritikken fra rigsrevisionen er overdrevet

Professionshøjskolerne kan forbedre deres performance med tre til syv procent på lærer-, pædagog og sygeplejerskeuddannelserne. Sådan lød det i går fra Rigsrevisionen, som offentliggjorde en rapport, som de selv har taget initiativ til for at undersøge, hvordan professionshøjskolerne forvalter deres resurser.

Rigsrevisionen: For lidt undervisning for pengene på læreruddannelsen

Formand for Danske Professionshøjskoler Harald Mikkelsen er ikke overrasket over, at de kan finde et lille forbedringspotentiale.

"Jeg gad nok se den leder noget sted, der vil sige, at man overhovedet ikke kan bruge resurserne bedre. Der vil altid være et eller andet lille potentiale. Jeg hæfter mig ved, at det er så relativt små forbedringer, de peger på. Vi kunne angiveligt forbedre karaktererne og fastholdelsen med fem procent for samme midler og der beregnes et besparelspotentiale på cirka 10 procent. De procenter synes jeg er så beskedne, at jeg opfatter den overordnede konklusion 'utilfredsstillende forvaltning af resurser' som overdrevet", siger han til folkeskolen.dk.

Når man taler om besparelsespotentiale, peger han desuden på, at rapporten er afsluttet i 2015, og siden har professionshøjskolerne allerede skullet finde over fire procent i besparelser på grund af den årlige 2-procents besparelse fra finansloven. Han hæfter sig i øvrigt ved, at statsrevisorerne afslutningsvis opfordrer til, at rapporten bruges konstruktivt. Og han vil meget gerne sammen med ministeriet se konstruktivt på, om der er steder, man kan optimere.

Ikke mere registrering af underviserne

Rigsrevisionens rapport peger - ligesom en undersøgelse fra Momentum - på, at der er stor forskel på undervisningstimetallet på uddannelserne. Men alene at der er forskel bekymrer ikke Harald Mikkelsen.

Stor forskel på læreruddannelsernes timetal

"Når man ser på, hvilken performance uddannelserne har, så er der intet der tyder på, at undervisningstimetallet hænger præcist sammen med, hvilken læring de studerende kommer ud med. For eksempel ligger UC Nordjylland lavt i forhold til undervisningstimetal på læreruddannelsen, men helt i toppen i forhold til uddannelsernes produktivitet, karakterer ved eksamen og fastholdelse af de studerende. Forskellen i timetallet afspejler, at de enkelte uddannelser tilpasser sig den lokale situation de har".

Et andet af rapportens kritikpunkter går på, at professionshøjskolernes ledelser ikke har godt nok styr på, hvordan underviserne fordeler deres tid mellem undervisning, forskning og andre opgaver. Heller ikke her mener Harald Mikkelsen, at der er grund til at stramme op.

"Da vi fik nyt overenskomstsystem i 2013, skrev Ministeriet ud, hvordan man skal foretage tidsregistrering, og de understregede, at det ikke skulle være timetælleri. Så med andre ord skal man lave en samlet registrering, og det er det, vi gør. Man kan altid registrere mere, men det ser jeg ingen grund til, at vi skal begynde på - det var ikke intentionen fra ministeriet, og vi oplever ikke et ledelsesmæssigt behov for det".

Læreruddannelsen er presset

Så Harald Mikkelsen vil ikke lave de store ændringer på baggrund af rigsrevisionens kritik. Men beder man ham se særligt på læreruddannelsen, så mener han bestemt, at der er plads til forbedring - det vil bare kræve flere resurser.

"Læreruddannelsen er presset, fordi det i virkeligheden er19 uddannelser i en, når vi skal køre alle fagene. Dens taxameter er i mellemniveau, men uddannelseskompleksiteten er den højeste vi har, og det koster. Så jeg kunne virkelig godt ønske mig, at man ville investerer noget mere i læreruddannelsen. Det ville vi så bruge dels til nogle flere undervisningstimer, men i endnu højere grad til betydeligt mere feedback og vejledning til de studerende. Vores mål er bedst mulig læring, og den opnås ikke alene gennem, at underviserne står ved katederet", siger han.