Prøvetid: Afgørelsens time for præmieskoler

Maj og juni er hvert år lig med nervøse 9.-klasseelever, der skal prøves i de færdigheder, de har opnået igennem deres ti år lange skoleliv.

Prøveseancerne tiltrækker sig altid stor opmærksomhed, men for 104 skoler er opmærksomheden større end ellers.

Tidslinje: Præmiepuljens korte og turbulente historie

De er nemlig med i Lars Løkkes præmiepulje-projekt og kan få penge afhængig af elevernes karaktersnit fra alle prøverne i dansk og matematik. Skolerne får del i første præmiesum, hvis de ved årets prøver formår at reducere andelen af elever med et samlet snit under 4. Karaktersnittet skal reduceres med 5 procentpoint i forhold til skolernes baselinesnit, som er baseret på skolernes karakterer i 2014-2016.

Syddjurs har hjulpet skoler i gang med et engangsbeløb

Skolerne har i løbet af året deltaget ved en række konferencer af Undervisningsministerieriet, og de har også kunnet opsøge gode råd hos læringskonsulenterne.

Flere har kritiseret præmiepuljens gulerodsmodel, hvor skolerne risikerer ikke at få del i Løkkes puljepenge, selvom de har brugt ekstra midler i håbet om at nå de præmieudløsende mål.

Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje

I Syddjurs Kommune deltager to skoler i præmiepuljen, og her valgte forvaltningen at spæde til med et indledende engangsbeløb, fortæller skoleleder på den ene af skolerne Birgitte Agersnap.

Hun er leder af Marienhoffskolen i Ryomgård. Skolen valgte at bruge pengene til at ansætte en projektleder, der er tovholder på en række indsatser i de tre år, som puljen eksisterer.

"Hun er læreruddannet og har også en coachuddannelse, og så har hun erfaring med elever, som har brug for særlige forløb", fortæller Birgitte Agersnap.

Skolen havde for omkring en måned siden besøg af undervisningsminister Merete Riisager, der kom for at se initiativerne, som skolen har kørt med. Her kunne Birgitte Agersnap fortælle, at skolen året igennem har arbejdet med fire forskellige indsatser.

Indsatserne består af et styrket skole-hjem-samarbejde, indførelsen af et såkaldt datablad, der er en samling af alle vurderinger af eleverne, motiverende samtaler og intensive faglige forløb.

De røde udvælges til særlige forløb

Hidtil har indsatsen kun været målrettet de elever, som har potentialet til at løfte sig fagligt. Udvælgelsen af eleverne er sket via de datablade, som skolen har udviklet.

"Bladet består af alle de vurderinger, vi har på eleverne. Udover at samle alle de testresultater, vi har på hver elev, så inkluderer vi også vurderinger af deres trivsel og sociale kompetencer. Og ud fra det laver vi en vurdering af, hvem der vil kunne profitere særligt af, at vi giver dem en særlig indsats og opmærksomhed".

Ikke meget skole i åbningstale: Løkke nævnte kun sin præmiepulje

I databladet bliver eleverne vurderet til grøn, gul eller rød inden for en række parametre, og det er de elever, hvor den gule og røde farve dominerer, som skolen har tilbudt en ekstra indsats.

"I starten af året udvalgte vi 12 elever, men det viste sig at være for mange, fordi vi havde vurderet forkert. Nogle af eleverne sagde 'det her kan vi ikke leve op til', og så gav forældre dem lov til ikke at være en del af det", siger hun og fortæller, at antallet derfor siden kom ned på otte elever fra skolens 9.-klasse.

Tovholder har været på hjemmebesøg

Forløbet blev indledt med en opstartssamtale mellem lærere, elev og forældre, og senere tog den ansatte tovholder på hjemmebesøg hos de elever, der blev udvalgt til en særlig indsats.

"Her fik vi en snak om, hvad det er for et tilbud, vi har til dem. Og hvad det kræver af forældrene, eleverne og skolen. Så vi får lavet en mundtlig kontrakt om, at det er noget, vi går ind i. Derudover har der været to samtaler på skolen i løbet af skoleåret", fortæller Birgitte Agersnap.

Forsker til kommuner: Opret solidaritetspuljer

Og så har hver elev også hver uge haft en motiverende samtale med tovholderen, fortæller hun.

"Samtalerne er meget væsentlige i det her. Nogle gange er det korte samtaler, andre gange er de længere. Men tovholderen arbejder ud fra en bestemt spørgeguide, og det handler om at se eleven og få eleven til selv at reflektere og blive motiveret".

Ugentlige samtaler har været en succes

Ifølge skolelederen har samtalerne været en stor succes.

"Her har jeg tænkt 'hold da op, det er simpelthen bare et spørgsmål om, at de skal ses på en anden måde, end vi hidtil har gjort'. Men der er nu også mange af dem, som har brug for mere end det", siger hun.

Både skole-hjem-samtalerne og de motiverende samtaler bliver brugt til at lave specifikke handleplaner for hver elev. Planer, der blandt andet består af intensive faglige forløb.

Lotteri: Skolerne kan få præmiepenge uden indsats

"Det kan eksempelvis være forløb med fokus på brøker eller skriftlig fremstilling. Så dykker man ned i det fagspecifikke område, og så laver man en planlægning af det forløb, og iværksætter det og følger op på det".

Forløbene består nogle gange af at have en ekstra lærer i undervisningen, som specifikt hjælper eleverne med det, de har fokus på. Andre gange bliver de taget ud som et hold for at lave en samlet indsats.

Præmiepenge eller ej: "Vi gør det her uanset"

Birgitte Agersnap fortæller, hun ikke ved præcist, hvornår hun får resultatet at vide. Men vurderet ud fra hvad hun kan se i elevernes datablade, vurderer hun, at mulighederne er gode.

Kan I køre videre med det her, hvis ikke I får pengene?

"Som med ethvert budget skal man ind og prioritere. Og lige nu har vi sagt, at vi har valgt at prioritere det i tre år. Så vi har kanaliseret nogle resurser over på det. Men hver gang du træffer en beslutning om et tiltag, så er det med den viden, at så er der noget andet, du ikke kan vægte på samme måde".

Forsker: Sådan burde præmiepuljen have set ud

Hvor meget betyder det for jer, om I får de her pengene?

"Det handler lidt om, hvem man er. Selvfølgelig vil vi gerne lykkes med det. Men vi gør det her uanset. Os der er i folkeskolen motiveres grundlæggende ikke af puljer. Vi vil gøre en forskel. Men der kan godt gå lidt sport i det; om vi får 1,3 millioner ekstra til august. Men vi har også ofte sagt til hinanden, at det i bund og grund ikke er det, der driver os".

Skolen har i løbet af året også arbejdet efter samme model med den nuværende 8. og 7. årgang. Og fra næste år vil skolen gøre det samme med de kommende 7. klasser, selvom de først når op i 9. klasse, når præmiepuljen er slut.

"Vi har valgt, at denne har måde at arbejde på skal forankres igennem hele skolen, så vi simpelthen bliver stærkere til at få fanget tingene", siger Birgitte Agersnap.