Prøvemager: Prøver forsimpler ikke undervisningen

DLF's undersøgelse, som viser, at stort set alle lærere foretrækker mundtlige/praktiske prøver frem for afkrydsningsprøver, bygger på et spinkelt grundlag, mener Keld Nørgaard. Han er uenig i, at prøverne ikke giver plads til nuancer.

"Når vi udarbejder afkrydsningsprøverne, prøver vi at undgå paratviden, hvor eleverne uden overvejelse kan reproducere svaret", siger han.

Opgaver kræver tankeproces

I de elektroniske prøver som den biologiprøve, som halvdelen af afgangseleverne tager i dag, skal eleverne forholde det enkelte spørgsmål til de oplysninger, som står i opgavens indledende tekst, og til den undervisning, de har modtaget.

"Derfor er det ikke så enkelt endda", siger Keld Nørgaard.

For eksempel kan der være en opgave, som handler om søens økologi. Eleverne bliver spurgt om generelle ting i forhold til økologi som for eksempel fotosyntese. Selvom eleverne ikke er blevet undervist i lige netop søens økologi, kan de bruge undervisningen i andre økologiske emner til at finde frem til det rigtige svar.

"Men jeg mener ikke, prøven kan stå alene. Ideelt set bør den fungere som et supplement til praktisk/mundtlige prøver", siger Keld Nørgaard.

I forhold til de praktisk/mundtlige prøver kan afkrydsningsprøverne i højere grad præcist og objektivt sætte fokus på bestemte emner og begreber, mener han.

Prøver sætter fokus på mål

Keld Nørgaard erfarer, at undervisningen på mange skoler i for høj grad fokuserer på emner i stedet for mål.

"Min opfattelse er, at indførelsen af de digitale afgangsprøver hjælper lærerne med at fokusere på mål i undervisningen. Hvis ikke lærerne kender målet med undervisningen, kan de heller ikke evaluere den", siger han.

Han frygter ikke, at undervisningen retter sig ind efter prøverne, for hvis den gør det, så lever lærerne ikke op til kravene i Fælles mål og tager heller ikke hensyn til de forskellige elevers måder at lære på.