Privatdrevne skolebygninger ligner en fuser

For fire år siden gav regeringen kommunerne en ny mulighed for at vedligeholde og bygge offentlige bygninger.

Offentlig-privat partnerskab, eller OPP, som modellen hurtigt blev døbt, skulle ifølge daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen føre til mere innovation og nytænkning. Ved hjælp af en særlig OPP-handlingsplan ville kommunerne få nemmere ved at bygge og vedligeholde blandt andet skoler.

I løbet af de fire år, der er gået siden dengang, er der blevet bygget én OPP-skole, og kun én mere er på vej.

En række kommuner har enten på forhånd droppet at bruge OPP-modellen eller har givet op undervejs. Det er ærgerligt, synes professor Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School.

»Hvis private rejser murene, får det offentlige bedre råd til at betale regningen for det, der sker inde bag dem«, siger han.

Et af problemerne, set fra et kommunalpolitisk synspunkt, er, at kommunen binder sig til et bestemt vedligeholdelsesniveau i 30 år frem i tiden. Og det er lige præcis det, der glæder skoleinspektøren på landets eneste OPP-skole, Ole Vestenaa:

»Jeg synes, det er fint, at politikerne ikke har en bold i spil, der hedder vedligeholdelse af offentlige bygninger. Det er nemlig altid den, der får et spark i den forkerte retning«.

Ifølge Ole Vestenaa kan OPP-modellen føre til, at skoler bliver vedligeholdt bedre, og at der på den måde bliver bedre vilkår omkring undervisningen.

Men selvom regeringen gerne ser flere OPP-skoler, er det ikke den vej, det går. Ifølge Ole Helby Petersen, der forsker i OPP-projekter, er problemet, at regeringen ikke har gjort det nemt at bruge OPP-modellen, og at det er svært at sige, om der er flest fordele eller flest ulemper for kommunerne.

Det kan derfor se ud, som om OPP-modellen ikke lever op til forventningerne - men den nuværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen håber på en ketchup-effekt, så der lige pludselig dukker mange flere projekter op. |