Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Privatdrevne skolebygninger ligner en fuser

Offentlig-privat partnerskab kan ikke løse kommunernes behov for at bygge og vedligeholde skoler

En fantastisk dejlig skole, siger skoleleder Ole Vestenaa om Danmarks foreløbig eneste OPP-skolebyggeri i Vildbjerg ved Herning (foto: Lars Holm)

Foto: Lars Holm
Jan Kaare
Malene Romme-Mølby
Start debatten
13. februar 2009, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For fire år siden gav regeringen kommunerne en ny mulighed for at vedligeholde og bygge offentlige bygninger.

Undervisere nr. 2 2009

Videorundtur på Vildbjerg Skole

Se videointerview med tillidsrepræsentant Lis Madsen

Se videointerview med skoleleder Ole Vestenaa

Se billedserie fra Vildbjerg Skole

Offentlig-privat partnerskab, eller OPP, som modellen hurtigt blev døbt, skulle ifølge daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen føre til mere innovation og nytænkning. Ved hjælp af en særlig OPP-handlingsplan ville kommunerne få nemmere ved at bygge og vedligeholde blandt andet skoler.

I løbet af de fire år, der er gået siden dengang, er der blevet bygget én OPP-skole, og kun én mere er på vej.

En række kommuner har enten på forhånd droppet at bruge OPP-modellen eller har givet op undervejs. Det er ærgerligt, synes professor Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School.

»Hvis private rejser murene, får det offentlige bedre råd til at betale regningen for det, der sker inde bag dem«, siger han.

Et af problemerne, set fra et kommunalpolitisk synspunkt, er, at kommunen binder sig til et bestemt vedligeholdelsesniveau i 30 år frem i tiden. Og det er lige præcis det, der glæder skoleinspektøren på landets eneste OPP-skole, Ole Vestenaa:

»Jeg synes, det er fint, at politikerne ikke har en bold i spil, der hedder vedligeholdelse af offentlige bygninger. Det er nemlig altid den, der får et spark i den forkerte retning«.

Ifølge Ole Vestenaa kan OPP-modellen føre til, at skoler bliver vedligeholdt bedre, og at der på den måde bliver bedre vilkår omkring undervisningen.

Men selvom regeringen gerne ser flere OPP-skoler, er det ikke den vej, det går. Ifølge Ole Helby Petersen, der forsker i OPP-projekter, er problemet, at regeringen ikke har gjort det nemt at bruge OPP-modellen, og at det er svært at sige, om der er flest fordele eller flest ulemper for kommunerne.

Det kan derfor se ud, som om OPP-modellen ikke lever op til forventningerne - men den nuværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen håber på en ketchup-effekt, så der lige pludselig dukker mange flere projekter op. |

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Privatdrevne skolebygninger ligner en fuser

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS