Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Prisvindere: Eleven skal lære at møde udfordringer

Modtagerne af 1.-prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt har fokus på elever med særlige forudsætninger i matematik. Nu kan deres resultater bruges til at hjælpe elever på tværs af fag, mener de.

Foto: Steen Brogaard
Freja Grooss Jakobsen
Start debatten
20. november 2020, kl. 07:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Hvad lærere bør gøre, når de spotter en elev med særlige forudsætninger, har været en essentiel del af vores undersøgelse. Det handler nemlig ikke bare om, at det skal være fagligt svært. Det handler også om, at man skal give dem opgaver, der kan udfordre på andre måder, så eleven også lærer at tackle udfordringer", fortæller Carina Larsen.

Folkeskolen nr. 21 2020

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedstebachelor- og diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet.Et projekt indstilles af eksaminator og censor.

Uafhængige dommere – lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år treprojekter, der tildeles priser. Læs om formålet og sedommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerneog fagbladet Folkeskolen.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design ogSinatur-hotellerne.

1.-prisen for årets pædagogiske diplomprojekt går til PiLysemose og Carina Larsen, der har tagetmatematikvejlederuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Juryen siger om projektet: “Hvordan kan matematikvejlederefremme udvikling af kollegiale fællesskaber, hvor lærere kanreflektere over og planlægge undervisning, der også tilgodeserelever med særlige forudsætninger, spørger Carina Larsen og PiLysemose. Med fokuseret teorianvendelse og et præcist fagligt grebundersøger, diskuterer og analyserer de problemerne, så deresløsningsforslag umiddelbart kan overføres til andre fagområder. Etfornemt og praksisrettet projekt”.

Elevermed særlige forudsætninger i matematik

Detfandt vi ud af, det kan vi bruge

I undersøgelsen afdækker de to prisvindere nogle karaktertræk, der kendetegner elever med særlige forudsætninger. Viden, der også kan bruges på tværs af fag.

"Man kan ikke præcist sige, hvem de her elever er, men med vores undersøgelse får man indblik i, at når problemerne med elever, der reagerer uhensigtsmæssigt, skal løses, er det vigtigt at have øje for, hvad deres interesser er, hvad deres faglige niveau er og så videre", siger Pi Lysemose.

Lærere får priser for fornemme projekter

De to lærere er nu matematikvejledere, og deres projekt bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse blandt matematiklærere, observationer i fire klasser på 4-., 5.-, 7.- og 8-. årgang og interview med to lærere på Holmegårdskolen i Hvidovre.

Ifølge prisvinderne viser deres undersøgelse, at der er vigtigt at være opmærksomme på elevernes interesser, når man skal hjælpe dem ud af deres fastlåste adfærd.

"Nogle af de elever, der reagerer uhensigtsmæssigt, har brug for, at man finder noget, som kan motivere dem. Det kan eksempelvis være, at de er vildt interesserede i Lego, og at det kan være med Lego, man skal udfordre dem", fortæller Carina Larsen.

Begge prismodtagere understreger, at det er svært at planlægge skræddersyet undervisning med udgangspunkt i elevernes interesser, når man som lærer jonglerer rundt med mange bolde. Men det er vigtigt at have øje for problemstillingen, mener de.

"I mange år har der først og fremmest været opmærksomhed på de lavtflyvende, altså dem der har haft svært ved matematik. Vi ønsker at give lidt opmærksomhed til dem, der har behov for at blive udfordret", siger Carina Larsen.

Brug undersøgende matematik

Pi Lysemose og Carina Larsen er glade for Lærerprofession.dk's anerkendelse af deres afgangsprojekt fra matematikvejlederuddannelsen.

"Vi er meget stolte, vi var også lidt overraskede og en lille smule forlegne. Det var først, da der dukkede en fotograf op på lærerværelset, at der var lidt flere, der fik besked om, at vi var kommet i betragtning til den her pris", fortæller Carina Larsen.

For de to lærere handlede arbejdet med projektet nemlig aldrig om at vinde priser. Det handlede om at finde vej til en løsning på problemer med uhensigtsmæssig adfærd fra elever med særlige forudsætninger, som risikerede at reagere som underydere.

En del af løsningen skal ifølge det prisvindende diplomprojekt findes i undersøgende matematik.

"Vi vil gerne slå et slag for, at man bruger flere kræfter på undersøgende matematik og åbne opgaver med forskellige løsningsmetoder og fund. Med en undersøgende tilgang kan man skubbe lidt til barren, alt afhængig af hvad eleverne magter fagligt", siger Pi Lysemose.

De to lærere argumenterer blandt andet for at den mundtlige del af matematikken skal fylde mere til gavn for elever med særlige forudsætninger.

At lære at formidle det, man ved, hvis man ved rigtig meget, er en rigtig god metode til at forstå udfordringerne, mener Carina Larsen.

Og det er en tilgang, som ifølge prisvinderne bør tages med ind i alle fag.

"Man kunne sætte sig ned i sit fagteam og aftale, at nu vil man gerne prioritere en undersøgende tilgang, så flere lærere kan samarbejde om at lave flere undersøgende opgaver, for at fremme elevernes læring", lyder opfordringen fra Pi Lysemose.

Vigtige for skolens udvikling

"Der findes mange gode forskningsprojekter, der genererer væsentlig ny viden om gode forandringer i skolen, men det er svært at få til at ske i praksis. I heldigste tilfælde lykkes det rent faktisk – gennem diplomprojekter – at skabe ikke bare forandring, men hvad der ligner forbedring", siger professor Nikolaj Elf i sin tale til diplomvinderne. Efter i flere år at have været med i Lærerprofessions.dk's dommerkomite er han ikke i tvivl om, at pædagogiske diplomprojekter som Pi Lysemose og Carina Larsens er vigtige for skolens udvikling.

Hvad skaber god forandring i skolen, og hvorfor er det så svært?

New mail

Copy

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Prisvindere: Eleven skal lære at møde udfordringer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS