"Jeg vil gerne indlede klart og tydeligt med at sige, at jeg priser dig, Jan Andreasen for din vedholdende kraft i debatten for folkeskolen - det er dig, der bliver "Årets Sveske" - tillykke med det".
Tidligere direktør i Undervisningsministeriet, Radikal landsformand og folketingspolitiker Asger Baunsbak-Jensen holdt onsdag aften pristalen ved årets overrækkelse af "Svesken på Disken", der årligt uddeles til årets "sveske", der går til en person, som i det forgangne år har sat en skolepolitisk dagsorden.
"Jeg deler din kritik af folkeskolereformen, af forligspartierne og den tidligere og nuværende regering. Du revser dit parti uden at forlade det, det er også noget fint. Jeg har også været partimand hele vejen igennem, og jeg har også revset og bagefter måtte finde ud af, hvordan jeg kunne fortsætte. Du er udholdende og velskrivende - dit sprog er nuanceret og klart", sagde Asger Baunsbak-Jensen om prisvinderen Jan Andreasen, der udover at være socialdemokratisk valgt til Københavns Borgerrepræsentation farer i blækhuset som fast debattør på Politiken.dk. (Link hans blog på Politiken til højre for artiklen).
Reform på økonomiske kalkuler
Asger Baunsbak fortalte om folkeskoleloven fra 1975, hvor han var direktør i Undervisningsministeriet. Dengang blev loven skrevet på skuldrene af fire års grundigt udviklingsarbejde. Han sammenlignede med den proces, som lagde grunden til folkeskolereformen, der blev vedtaget i 2013.
"Hvorimod vi har gennemført en folkeskolelov uden kommisionsarbejde, uden forsøgsvirksomhed på et halvt år. Det skulle gå galt, vi var mange der sagde, at det ville gå galt, derfor kommer det ikke bag på os. I 1975 var der diskussion over hele landet, men i 2013 var der et halvt år fra reformforslaget blev fremlagt i december 2012 til vedtagelsen i juni 2013. Undervejs bankede man tilmed lærerne på plads ved såkaldte overenskomster, der reelt var et diktat med udgangspunkt i finansministeriets tænkning og økonomiske kalkuler", sagde Asger Baunsbak-Jensen.
Hans spådomme om skolen hold stik
Lærerne skal forme skolen i stedet for at flygte
For den tidligere topembedsmand var det afgørende, at lærerne reetablerer deres status.
"Lærerne skal genvinde autoritet som pædagogiske fagpersoner, og læreren skal sættes i frihed. Hvis læreren bliver sat i frihed, hvis læreren får det tilbage, som var før 2013, så vil vi se, at de ikke flygter fra folkeskolen - men former folkeskolen. Der skal overvindes en tillidskrise", sagde Asger Baunsbak-Jensen.
Han argumenterede også for, at skolernes ledelse skal styrkes.
"Det er nu, det gælder. Økonomer og jurister står på spring for at sætte sig på lederposterne i folkeskolen. De har gjort det i kommunerne i deres direktioner, nu gælder det de enkelte skoler. For økonomi bestemmer alt, og så skal der en pædagogisk souschef til, der kan hjælper djøfferen, der sidder i toppen", sagde Asger Baunsbak-Jensen.
Han opridsede tidens mange almene problemer: Flygtningekrise, krigen i Syrien, klimakatastrofe, som nutidens folkeskole skal forholde sig til.
"Her skal vi skabe folkeskole, her skal barnet i centrum og sættes fri med dets drømme, dets håb og dets forventninger. Tak Jan Andreasen for det, du har bygget op med din debat - fortsæt den. Tag fat og kom videre - for kampen er hård", sagde Asger Baunsbak-Jensen.
Knap to måneders offentlig debat af nye fælles mål
Udemokratisk proces
Jan Andreasen, der også underviser på Frederiksbergs HF, kvitterede for prisen.
"Tak for de pæne ord, der er en ting, vi har til fælles, nemlig at når man bliver i sit politiske parti trods uenighed, så er det en hård kamp. Det bliver opad bakke - og det er klart, at det er et valg man træffer", sagde Jan Andreasen.
"Heldigvis interesserer langt de fleste danskere sig for folkeskolen. Vi har faktisk en meget omfattende og kritisk debat, hvor rigtig mange deltager - elever, lærere og så videre. Og det er vigtigt, at vi holder fast, det drejer sig om folkeskolens fremtid. Desværre fylder den negative del af fortællingen mest. For sjældent har man i dansk politik oplevet noget mere elitært og udemokratisk som processen op til vedtagelsen af Lov 409 og folkeskolereformen i foråret 2013", sagde Jan Andreasen, før han trak en markant historisk parallel:
"Tillad mig at smække svesken på disken - det mindede mest af alt om noget så udemokratisk som en maoistisk kulturrevolution i Danmark. Indført af en lille indesluttet kreds af politikere, eksperter og embedsmænd. Med finansministeriet i spidsen, der bare tromlede andre ned fuldstændig uden hensyn til omkostningerne. Det er som taget lige ud af Maos lille røde", sagde Jan Andreasen. Der forklarede, at folketingspolitikerne i 2013 ligesom Mao troede, at man kunne løse problemerne ved et "Quick fix" - Jan Andreasen henviste til en tale, som Undervisningsministeriet departementschef, Jesper Fisker, havde holdt i efteråret 2015 ved en konference afholdt af Tænketanken Sophia.
"Jesper Fisker betegnede folkeskolereformen som en kultur- og læringsrevolution. Og det har han ret i, for embedsmændene og den skolepolitiske elite skyllede mere end 100 års skolehistorie og skolekultur ud med badevandet. Uden respekt for det vi igennem mange år har opbygget. Resultatet var en skolereform og en Lov 409, der ganske enkelt ikke kan klare mødet med virkeligheden. Ligesom Maos kulturrevolution ikke kunne klare mødet med virkeligheden - spørg bare kineserne om det", sagde Jan Andreasen.
Folkeskolens fremtid er på spil
Efter han havde modtaget prisen - og en pose svesker. Fik Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, ordet. Han var taget ind til overrækkelsen fra et seminar i den nyvalgte hovedstyrelse for DLF.
"I min indledning i morges, sagde jeg, at det formentlig er den næste fire-årige periode, der kommer til at afgøre, om vi har en folkeskole i Danmark. Vi bevæger os på en knivsæg. Folkeskolen er grundlovsikret, men som du beskriver, Jan, så er det jo sådan, at en folkeskole kræver, at der er folkelig opbakning, og den smuldrer i øjeblikket. Vi kan se det på de officielle tal med sivning til friskolerne, og friskolernes massive ventelister er nok grunden til, at vi ikke har endnu større frafald til folkeskolerne", sagde Anders Bondo Christensen.
"Vi er mange, for hvem folkeskolen er den vigtigste institution i samfundet. Med folkeskolereformen er det blevet det officielle mål, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, men man diskuterer ikke så meget, hvad det vil sige, at de skal blive så dygtige som muligt. Man har lavet et kvalitetsmål, at man skal nå gode resultater i nationale test i læsning og regning. Det er fattigt, og derfor er der mange, der vælger den skole fra. Og derfor er det på høje tid, at vi rejser en diskussion om, hvorfor vi holder skole", sagde lærerformanden. Han henviste til den danske skolehistorie og personligheder som Grundtvig og Kold, der har stået som garanter for, at formålet med skolen har været diskuteret.
Lærerformanden mente ikke, at folkeskolereformen er en læringsreform - men en styringsreform. Han håbede, at Jan Andreasen og andre debattøren også i fremtiden fastholder debatten om, hvorfor vi holder skole i Danmark.
Jan Andreasen er den tredje til at modtage prisen som årets sveske: I 2014 fik Asger Baunsbak-Jensen prisen:
Asger Baunsbak hyldes for at lægge "Svesken på disken
I 2015 gik prisen til Erik Schmidt.
Prisvinder: Folkeskolereformen er som en maoistisk kulturrevolution
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.