En elev bliver testet ordblind og får stillet læse- og skriveteknologi til rådighed. Men det er uklart, hvilke strategier eleven har brug for at tilegne sig i løbet af sin skolegang.
Det har ordblindelærer Maria Jahns Skaaning fra Ny Hollænderskolen på Frederiksberg et bud på. Hun har lavet en såkaldt taksonomi, en let tilgængelig oversigt over de skriftsproglige strategier med læse- og skriveteknologi, skolens ordblinde elever bør have med sig, når de går ud af 9. klasse.
”Jeg søgte stillingen som ordblindelærer, fordi den lød spændende, og fordi jeg troede, at jeg ville komme på kursus. Det gjorde jeg ikke, så jeg stod med eleverne og manglede en plan for, hvilke strategier de skulle lære,” fortæller Maria Jahns Skaaning, som siden har uddannet sig til både ordblindelærer og danskvejleder på Københavns Professionshøjskole.
”Jeg underviser alle skolens ordblinde elever mindst en gang om ugen. Ud fra det og den nyeste forskning, som jeg har lært på min uddannelse, har jeg lavet taksonomien med strategier, som eleverne kan bruge i forskellige didaktiske situationer.”
Planen har for nylig været med til at indbringe Maria Jahns Skaaning to priser. Det Kgl. Biblioteks Nota-service har udnævnt hende til årets læsevejleder, og hun har også modtaget Årets Columbusæg, der hædrer medarbejdere i Frederiksberg Kommune, som gør en særlig indsats for børn og unge i daginstitutioner, skoler og klubber.
Taksonomien er ikke tænkt som en tjekliste
Taksonomien består af seks søjler med overskrifter som læsestrategier, stilladsering og pc-strategier. Øverst i hver kolonne står de mest basale strategier. Under læsestrategier er det: ”Kan sige bogstavernes navne og lyde” og ”Kan læse korte, lydrette ord.”
Længere nede kommer strategier som: ”Kan finde og downloade bøger på Nota” og ”Anvender søgefunktionen i læseprøver.”
Eleven skal ikke nødvendigvis lære strategierne i rækkefølge.
”Der findes ikke to ordblinde, som er ens, så det kan være, at det giver mening for en elev først at arbejde med en strategi længere nede i kolonnen,” forklarer Maria Jahns Skaaning.
Hun understreger, at det ikke er meningen, at man skal sætte flueben, når eleven har lært en strategi, for eleven skal vedvarende træne og udvikle strategierne.
”Det er ikke en tjekliste for, at nu skal eleven aldrig mere øve sig på en strategi, men ældre elever kan godt bruge taksonomien som en tjekliste. Hvis de for eksempel er i tvivl om, hvordan de kommer i gang med en skriftlig opgave, kan de se under stilladsering, at de kan bruge en skriveguide,” fortæller Maria Jahns Skanning.
Oversigten giver et fælles narrativ
Planen hjælper lærerne til bedre at kunne favne ordblinde elever.
”Der er nødt til at være en struktur og et fælles narrativ, så aktørerne omkring eleverne samarbejder. Ellers batter det ikke noget,” siger Maria Jahns Skaaning, som tit har set handleplaner, hvor elevens testresultater er beskrevet, men uden at der står noget om, hvad lærerne kan gøre for at hjælpe eleven.
”Mange lærere har ikke vidst, hvad de kunne gøre. Nu har de taksonomien foran sig og kan tale med eleven om, hvad han har svært ved, og hvad han og læreren vil have fokus på det næste halve år. Så når eleven går ud af 9 klasse, skal han gerne have været igennem alle taksonomiens felter. Taksonomien gør det tydeligt for elever, lærere og forældre, at der sker en udvikling.”
Taksonomien kommer i spil på de to årlige årgangskonferencer på Ny Hollænderskolen. Her taler lærerne om hver enkelt elev og sætter nye mål i elevens handleplanen. Til skolehjemsamtalen er det også taksonomien, man taler ud fra.
”På den måde bliver handleplanen hele tiden genbesøgt, og det har en vis nudgingeffekt,” siger Maria Jahns Skanning.
Ikke nok at lære om morfemer 2. klasse
Taksonomien udvikler ikke i sig selv eleverne. Lærerne skal vide, hvordan de kan stilladsere læse- og skriveundervisningen.
”Det bruger jeg meget tid på at vejlede mine danskkolleger ind i. Jeg oplever ofte lærere sige, at de havde om morfemer i 2. klasse, men det er ikke nok. Eleverne skal blive ved med at øve det op gennem skolen,” præciserer Maria Jahns Skaaning.
Samtidig skal læreren planlægge undervisningen ud fra det fokusområde, hun har aftalt med eleven. Det kan for eksempel være, at eleven skal bruge en ordbank til at skabe variation i sit skriftsprog.
”I yngre klasser kan de have en fælles liste med varierede adjektiver. Mange elever skriver ofte, at noget er godt, så hvad er synonym for god? Læreren kan også bede eleverne om at overstrege alle adjektiver i den tekst, de har skrevet. Så opdager de måske, at de slet ikke har skrevet nogen adjektiver, og så skal de sætte nogen ind.”
I ældre klasser kan det være et krav, at adjektiverne skal have en vis længde, eller at der skal være et adjektiv foran alle substantiver.
”Ordbanken udvikles gennem skoletiden og kan med fordel bruges, når eleverne skal skrive længere tekster i udskolingen,” siger ordblindelæreren.
Lærerne har taget godt imod taksonomien
Maria Jahns Skaaning bruger selv taksonomien i sin vejlederfunktion.
”Lærerne har typisk en samtale med mig, inden de sammen med eleven vælger, hvilken strategi der skal i fokus. Lærerne er ikke eksperter i læse-skriveteknologi, men det er jeg, så jeg vejleder dem i, hvordan de understøtter deres ordblinde elever, og vi følger løbende op på elevens udvikling. Så vi er i god kontakt.”
Lærerne har taget godt imod taksonomien, oplever hun.
”Vi er stadig i implementeringsfasen, men jeg har ikke hørt kritiske røster. Lærerne er glade for, at det er tydeligt, hvordan de kan arbejde med de ordblinde elever. Jeg holder kurser for lærerne, men de har også brug for en plan, som de kan vende tilbage til. Taksonomien kræver ikke en masse administrativt arbejde, for de behøver ikke selv formulere, hvad der skal stå i elevens handleplan. Det er et tilgængeligt værktøj.”
Oversigten er dog ikke almengyldig.
”Jeg har lavet den efter, hvordan jeg arbejder som vejleder, men den kan tilpasses til den enkelte skole. Den må bare ikke være for detaljeret og uoverskuelig, for så kommer eleven aldrig i mål. Derfor indeholder taksonomien ikke strategier til hvert enkelt fag. Jeg har taget det med, som virker for eleverne,” siger Maria Jahns Skaaning.
Planen gør forældre trygge
Ny Hollænderskolens ordblinde elever oplever nu, at de voksne taler samme sprog og arbejder ud fra samme plan. De får også en stor grad af medbestemmelse på, hvad det giver mening for dem at arbejde med lige nu.
”Det gælder især i udskolingen, hvor eleverne godt kan se, at der er ting, de ikke har styr på. Udover overblik giver taksonomien eleverne en fornemmelse af, at alle ordblinde på skolen arbejder ud fra det samme. Det giver et fælles narrativ mellem elever, lærere og forældre,” fortæller Maria Jahns Skaaning.
Samtidig gør det forældrene trygge, at der er en plan for skolens arbejde med deres barn.
”Mange bliver stressede og bekymrede, når de får at vide, at deres barn er ordblindt. Det er uoverskueligt for dem, hvad der vil ske med barnet. Taksonomien giver forældrene tryghed, fordi de kan se, at vi underviser barnet i skriftsproglige strategier. Det kan de så støtte op om derhjemme.”
Maria Jahns Skaaning havde ikke tænkt forældrene ind i taksonomien til at begynde med, men mange er nysgerrige og sætter sig ind i, hvad fagdidaktiske ord som forfelter og varierede adjektiver betyder.
”Der er forældre, som selv begynder at anvende taksonomien, fordi de også er ordblinde og oplever den som konstruktiv,” siger Maria Jahns Skaaning.
Prisoverrækkelser fik kinderne til at blusse
Det var netop en forælder, som indstillede Maria Jahns Skaaning til læservejlederprisen fra Nota, fordi de elever, som møder hende, både vokser i og udenfor skolen.
”Først tænkte jeg: ’Hvorfor skal jeg have en pris for at passe mit arbejde?’ Men det er dejligt at blive anerkendt. Indstillingen viser, at der bliver lagt mærke til det, jeg gør.”
Prismodtageren brugte taksonomien i sit afgangsprojekt på uddannelsen til ordblindelærer. Flere af de forskere, hun har taget udgangspunkt i, var til stede, da hun blev kåret til årets læsevejleder under festmiddagen på konferencen Ord25.
Bagefter kom de hen for at tale med hende.
”Det var stort. Det var det også, at da jeg fik den kommunale pris. Jeg blev overrasket i skolens sal, hvor alle vores elever sad med flag. Borgmesterens tale var spot on, og de lærere, som sad tæt på ordblinde elever, fortalte bagefter, at eleverne havde sagt, at det er rigtigt, at jeg gør en stor forskel for dem. Det blev jeg rørt over,” siger Maria Jahns Skaanning, som til begge arrangementer kunne mærke, at hun havde røde kinder.
Du kan hente taksonomien her.
Prisvindende ordblindelærer har sat de vigtige læse- og skrivestrategier i system
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.