Prisvindende lysforsker giver 100.000 kr. til sin gamle folkeskole

I anledning af Berlingskes 270 års fødselsdag uddelte Den Berlingske Fond den årlige hæderspris. Prisen gik til den danske Harvard-forsker og- professor Lene Vestergaard Hau, der sænkede lysets hastighed og senere stoppede det. Prisen på 100.000 kroner gav hun til sin gamle folkeskole, Søndermarksskolen i Vejle. Pengene skal gå til elevprojekter i skolens nye science center. "Uddannelse er det bedste forsvar for demokratiet", sagde hun til Berlingske.

berlingske.dk: Dansk Harvard-professor modtager Den Berlingske Fonds hæderspris