Det kan få alvorlige konsekvenser for en ordblind elev, hvis vedkommende ikke får den rette støtte og undervisning, men udnytter vi data fra sprogvurderingen i børnehaveklassen og risikovurderingstesten godt nok? Er vi tilstrækkeligt forebyggende i indskolingen? Skal der ske en ændring i vores indsats? Og kan vi reducere forekomsten af ordblindhed?
De spørgsmål forsøger Mette Broberg at svare på i sit pædagogiske diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofession.dk-prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt.
Som ordblindelærer har hun de senere år været vidne til en stigning i elever, der bliver testet ordblinde på hendes skole, så den har en kedelig førsteplads til trods for, at den er kommunens mindste.
Mette Broberg henviser til et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvor der står, at afkodningsvanskeligheder og ordblindhed kan forebygges, og i projektets problemformulering spørger hun:
”Hvordan kan jeg som ordblindelærer være med til at sikre, at den undervisning eleverne modtager på 0. klassetrin forebygger afkodnings- og stavevanskeligheder? Hvilke organisatoriske tiltag og undervisningselementer kan være nødvendige at indføre for at opnå en mere forebyggende undervisning på 0. klassetrin?”
Indsats før undvigelsesstrategier
Hun henviser til blandt andet Carsten Elbros teorier om forebyggelse af ordblindhed i førskolealderen – med den forebyggende undervisning som metoden til begrænsning. Han fremhæver børnehaveklassen som det tidspunkt, hvor forebyggende undervisning er mest fornuftig, da indsatsen skal være før, elever med svage forudsætninger lider nederlag i læseundervisningen, og før de udvikler undvigelsesstrategier i forhold til læsning.
Elever med svage forudsætninger, som går i børnehaveklasse, har mulighed for at lære i fællesskab med de andre, da det her er tydeligere, hvad der foregår i legene med bogstaver, hvorimod det kan være vanskeligt at følge, hvad der foregår i hovedet på de læsende kammerater senere i skoleforløbet, skriver hun.
Gennem observationer, interview og analyse af artefakter i klasserummene indsamler Mette Broberg viden om børnehaveklasseledernes praksis i tre klasser, hvor hun kigger på alt fra brugen af materialer og rækkefølgen i bogstavgennemgang til samarbejdet med skolepædagoger.
Forskellige opfattelser
Da risikotesten for ordblindhed i børnehaveklasser blev indført i kommunen, gennemførte Mette Broberg som ordblindelærer sammen med en læsevejleder og det kommunale dysleksiteam en workshop for skolens børnehaveklasseledere. Her blev de introduceret til risikotesten, og der blev fortalt om, hvordan der kan arbejdes forebyggende i børnehaveklassen.
I interviewene og under observationerne er det tydeligt, at de tre børnehaveklasseledere har forskellige opfattelser af den forebyggende indsats, og at workshoppen ikke har haft den ønskede effekt.
“Viden fra korte kurser overføres sjældent til praksis, det kræver faglig hjælp og vejledning til nye metoder,” skriver Mette Broberg.
Derudover kalder hun det bekymrende, at børnehaveklasselederne ikke arbejder med fonemopmærksomhed, sproglyde, syntese og tydelig modellering. De tre børnehaveklasseledere bruger også forskellige materialer, så eleverne ikke tilbydes de samme hukommelseskroge, fremgangsmåde, opgaver med videre, og det kan senere gøre det vanskeligere at organisere grupper og supplerende undervisning på tværs af klasserne.
I projektet er Mette Broberg også blevet opmærksom på nogle organisatoriske udfordringer. Blandt andet har de tre børnehaveklasseledere afventet den endelige klassedannelse og er derfor først begyndt med bogstavgennemgang i oktober.
Co-teaching og eftervidereuddannelse
Med baggrund i teori og empiriske undersøgelser konkluderer Mette Broberg, at ”der ikke er en større overensstemmelse mellem teori og praksis”, når det gælder forebyggende indsatser i børnehaveklassen.
Børnehaveklasselederne mangler en grundlæggende forståelse for, hvad den forebyggende indsats er og består af. Samtidig udfordres den af en række organisatoriske benspænd, som bør adresseres, så der kan etableres et samarbejde blandt hele personalet på årgangen, konkluderer hun.
”Skal den forebyggende undervisning sikres på 0. årgang, kræver det en prioritering fra skolens ledelse, hvor der gives tid og ressourcer til for eksempel co-teaching og eftervidereuddannelse af personalet på årgangen. Skal jeg som ordblindelærer sikre den forebyggende indsats, kan jeg være en oplagt kandidat som co-teacher i de tre 0.-klasser,” skriver Mette Broberg i konklusionen.
Hvem af de ti nominerede, der modtager prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt, afsløres fredag den 21. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus.
Læs projektet her: Forebyggende indsatser
Nomineret til pris: Fælles børnehaveklasse-fokus afgørende for forebyggelse af ordblindhed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.