Prisnomineret:  Lad os koble seksualundervisning med samfundsfag

Intimbilleder delt mod ens vilje, modtagelse af dickpics og anonyme sladderprofiler, der fortæller om konkrete elever, og hvem de boller med. Blot nogle af de aktuelle tendenser som børn og unge møder i deres digitale liv, men også problemstillinger, som skolen må forholde sig til.

Det skriver Sofie Viekær Andersen i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofession.dk-prisen for årets bedste bachelorprojekt.

Hun peger på det timeløse fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) som det oplagte bud på et fag, der kan styrke elevernes digitale dannelse og adressere de udfordringer og dilemmaer, de unge står med i en foranderlig og seksualiseret digital virkelighed. Som timeløst fag falder det ofte mellem to stole eller reduceres til den årlige temauge ”Uge Sex”, skriver Sofie Viekær og peger på et muligt tværfagligt potentiale ved at integrere SSF i samfundsfag.

”Hvilke muligheder og begrænsninger rummer integrationen af det timeløse fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i samfundsfagsundervisningen, med særligt fokus på seksualiserede digitale krænkelser og formålet om at styrke elevernes digitale dannelse? spørger hun i problemformuleringen

Skolen er også påvirket

Sofie Viekær refererer blandt andet til Anthony Giddens og Ulrich Beck og deres teorier om senmodernitet og risikosamfund samt Dorte Marie Søndergaard og hendes syn på seksualiseret digital interaktion.

Derudover henviser hun til rapporter fra Red Barnet, hvor den seneste fra 2024 viser, at 69 procent af børn og unge i Danmark har oplevet en digital krænkelse inden for det seneste år. For at få et mere praksisnært perspektiv har hun interviewet tre samfundsfagslærere, hvor den ene i dag arbejder for Red Barnets SletDet-rådgivning, der er Danmarks eneste specialiserede rådgivning til børn, unge, forældre og fagpersoner om digitale overgreb og digitale krænkelser. Forud for det job har han været lærer i fem år og undervist i blandt andet samfundsfag og SSF.

Interviewene viser, at digitale udfordringer også trænger sig på i folkeskolen, når elever helt ned i 5. klasse oplever at få taget billeder uden deres vidende i omklædningsrummet efter idræt, og billederne derefter bliver delt i klassens chatgruppe. De såkaldte creepshots er én måde, hvor digitale teknologier kan gøre ellers velkendte, trygge rum til steder præget af potentiel overvågning og grænseoverskridelse, skriver Sofie Viekær.

Muligheder og begrænsninger

I projektet præsenterer hun fire temaer, som de tre interviewpersoner fremhæver som mulige indgange til at integrere SSF i samfundsfag:

1. Identitet og demokratisk deltagelse: Seksualitet er en del af dit grundlag for at stemme.
2. Den aktuelle politiske samtale: Trump, AI og krigen mod woke.
3. Etik, moral og lovgivning. I 8. og 9. klasse skal du altså vide, hvad der er rigtig og forkert.
4. Digital dannelse i praksis: Likes, swipes og delinger.

Derudover beskriver hun tre temaer, som kan være barrierer i forhold til at integrere SSF i samfundsfag:

1. Utilgængelighed: Samtalen, der er svær at få fingrene ned i.

2. Sociale normer på digitale medier: Intimbilleder forhandles som Pokémonkort.
3. Lærer-elev-relationen: Den er on you at få etableret.

En meningsfuld ramme

Sofie Viekær konkluderer, at ”samfundsfag giver en meningsfuld ramme for at arbejde med SSF-relaterede temaer som identitet, socialisering, lovgivning og demokratisk deltagelse, men at fagets begrænsede timetal og lærernes manglende indsigt i unges digitale liv kan hæmme undervisningens dybde og relevans.”

Samfundsfag rummer et oplagt didaktisk potentiale for at integrere SSF, når undervisningen berør emner som identitet, socialisering, rettigheder og demokratisk deltagelse. Samtidig kan samfundsfagets politiske fagområde og aktualitetsfokus skabe grundlag for debat og kritisk refleksion om køn, ligestilling og minoriteters rettigheder, skriver hun i konklusionen.

Grundloven og samtykkelovgivningen kan bruges til at perspektivere konkrete eksempler på digitale og fysiske krænkelser til juridisk kontekst, og der kan arbejdes med forløb om digital dannelse for at styrke elevernes etiske refleksion og digitale handlekompetence, mener Sofie Viekær.

En integrering af SSF i samfundsfag rummer dog også en række udfordringer. ”En central begrænsning er lærernes manglende adgang til elevernes digitale liv, der ofte opleves som privat og tabulagt. Digitale normer og sociale hierarkier – for eksempel byttehandel med intimbilleder – gør det samtidig vanskeligt for både elever og lærere at gennemskue og adressere digitale krænkelser. Mange unge oplever desuden, at voksne ikke forstår deres digitale virkelighed, hvilket skaber distance,” konkluderer hun.

Hun peger også på den vigtige relation mellem lærer og elev. ”Emner som seksualitet og digital adfærd kræver et trygt rum og en fortrolig lærer-elev-relation, men samfundsfagets lave timetal udfordrer dette. Derfor vælger nogen at inddrage eksterne fagpersoner,” konkluderer Sofie Viekær Andersen.

Hvem af de ti nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 21. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus.

Læs projektet her:

Kærestebreve er blevet til nudes – og de byttes som