Prisnomineret: Bastians didaktiske model kan hjælpe kolleger og elever i matematik og naturfag

Bastian Kuke Larsen er naturfagsvejleder og blev fra skoleåret 2024-2025 en del af et Stem-projekt. Stem står for Science, Technology, Engineering og Matemathics og refererer til en række naturvidenskabelige og tekniske fagområder, som er vigtige for at kunne løse komplekse udfordringer og være med til at udvikle fremtidige løsninger indenfor for eksempel digitalisering og klima. Begrebet Stem anvendes bredt i uddannelsesverdenen, erhvervslivet og politik til at fremme uddannelse og forskning inden for disse faglige discipliner. Bastian Larsen skriver, at der siden starten af halvfemserne har været et fokus på at indarbejde Stem-undervisning, ”men det kræver et fokus på, at flere lærere, på alle niveauer i uddannelseskæden, ikke blot vedbliver med at udvikle sig til enkeltfaglige lærere, men til Stem-lærere”.

Han oplever, at mange kolleger føler sig usikre på engineering-delen af Stem, og at der er behov for vejledning i forhold til didaktisk tilrettelæggelse af indhold. Derfor valgte han at undersøge netop det i sit pædagogiske diplomprojekt ved Københavns Professionshøjskole.

”Hvordan kan jeg i samarbejde med min kollega skabe en fælles forståelse for engineering i Stem-projektet og dermed etablere en fælles kultur på tværs af naturfagene og matematik? Hvordan kan jeg gennem brug af både kvantitative og kvalitative empiriske indsamlinger af data udvikle en lokal og operationel model for engineering?” spørger han i problemformuleringen.

Elever som problemløsere

I en dansk kontekst ses engineering som en tilgang, hvor “eleverne skal løse et konkret og autentisk problem gennem forskellige delprocesser”, skriver Bastian Larsen. Engineering kan forstås som en didaktisk metode og ramme for den enkelte elevs arbejde med virkelighedsnære og vedkommende udfordringer og problemstillinger. I metoden ligger arbejdsgange, som ikke blot sigter på at udvikle teknologi, men også på at optimere noget, der allerede eksisterer. Processer som disse, kalder man iterative, hvilket betyder ”gentagende”, og det beskriver et forløb, hvor man trin for trin nærmer sig et ønsket resultat gennem gentagne cyklusser af handling, evaluering og forbedring. Processer som man kender fra naturvidenskabelige metoder og designprocesser, for eksempel i faget håndværk og design.

Bastian Larsen har brugt både spørgeskema og interview rettet mod lærere i sin undersøgelse, og spørgeskemasvarene viser blandt andet, at hele 71,4 procent af lærerne har svært ved at sidestille engineering med didaktiske metoder. Hele 60 procent føler sig udfordret i forhold til arbejdet med området.

I analysen af undersøgelsen skriver han, at ”en fælles forståelse af engineering viser sig ikke blot at være vigtigt, men også at være et kardinalpunkt for os Stem-vejledere at få oplyst omkring, hvis og i så fald vi har fortsatte ambitioner om at få Stem ekspliciteret på skolen”. Han konkluderer, at hans kollegers faglige udfordringer ikke adskiller sig fra andre lærere generelt, da flere forskellige undersøgelser viser, at de føler sig særligt udfordrede på områderne teknologi og engineering i forbindelse med Stem-undervisning. 

Modellen E-didaktik

Inden for naturfagene og matematik i folkeskolen, er der sammenhæng mellem forskellige didaktiske metoder, skriver Bastian Larsen, og i projektet beskriver han, hvordan didaktiske modeller som for eksempel 6F-modellen (Forudsætning, fang, forsk, forklar, forlæng, feedback) og EDP-modellen (Engineer the Future) har sammenfald. Blandt andet på den baggrund når han frem til, hvordan man kan lave en fælles didaktisk model for naturfagene og matematik lokalt på skolen.

Det var de iterative, genskabende processer, som for eksempel ”få ideer”, ”forbedre”. ”konkretisere”, ”konstruere” og ”forbedre/forfine”, som han har fundet særligt interessante i forhold til at skulle udvikle ”en konkret didaktisk model for engineering”.

E-didaktikmodellen er en ”tre-cirkel-model”, hvor cirklerne overlapper hinanden. ”Idéer”, ”Præsentere” og ”Konstruere” blev de primære og oplagte faser at tage udgangspunkt i, da modellen skulle udvikles.

”På tværs af disse tre faser, to og to, skal elevernes arbejde konkretiseres, da ingen faser eller overgange mellem disse, reelt foregår uden sådanne arbejdsgange. F.eks. skal en idé, førend den kan præsenteres, konkretiseres i form af (forberedt) argumentation og forklaringer, ligesom en idé ej heller kan omsættes til en konstruktion, førend den er blevet konkretiseret i form af skitser, tegninger m.m.”, skriver Bastian Larsen. Om det bliver Bastian Larsens projekt, der modtager Lærerprofession.dk’s pris for årets bedste pædagogiske diplomprojekt bliver afsløret fredag d. 21. november i Aarhus.

Læs projektet:

E-didaktik