Krige og konflikter har altid haft en væsentlig rolle i menneskets historie, men karakteren af krig har ændret sig markant i det 21. århundrede, skriver Andreas Emil Larsen og Marcus Denis Willy Breel i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon.
Krigsførelse er ikke længere kun noget, der udkæmpes på slagmarken, men er nu også noget der udkæmpes digitalt i form af hybridkrig, som også kaldes gråzonekrig. Betegnelsen dækker over handlinger, der udspiller sig i gråzonen mellem krig og fred, handlinger som for eksempel misinformation, cyberangreb og økonomisk pres, der bruges for at opnå politiske mål. Danmark er som verdens mest digitaliserede land særligt udsat for denne type trusler udefra, og det skaber behov for undervisning, der kan gøre hybridkrig forståelig for unge mennesker, mener Andreas Larsen og Marcus Breel.
De har derfor undersøgt, hvordan man kan udvikle et undervisningsmateriale til samfundsfag, hvilke pædagogiske udfordringer og muligheder der er i forhold til emnet samt hvordan samfundsfagslærere oplever det nuværende udbud af materialer om krig.
Analyse af tre læremidler
Forud for udvikling af deres eget læremiddel har de to studerende analyseret tre læremidler om krig fra Alinea og Gyldendal. I analysen konkluderer de, at der mangler mere aktualitet i Alineas forløb ”Krigen i Ukraine”, og at mange opgaver er styret af reproduktion af information frem for elevernes undersøgende praksis.
For at skabe mere aktualitet og inddrage elevernes livsverden foreslår de, at man får eleverne til at researche i aktuelle nyheder om krigen. Eleverne kan også undersøge prisstigninger i forbindelse med den inflation, der har ramt den vestlige verden efter Ruslands invasion, hvilket vil skabe forbindelse til deres egen verden.
En anden vinkel, de trækker frem i analysen af de tre læremidler, er det sproglige. I Gyldendals forløb ”Hybridkrig” konkluderer de, at der er ” tale om et sprog, som er langt ud over dagligdagssproget”, samtidig med at der mangler klare definitioner af begreber. ”Gyldendal har ellers en hel faktaboks med forskellige begreber, som er essentielle i forhold til hybridkrig, men begrebet hacking bliver aldrig defineret.” I en anden faktaboks bliver begreberne ”hacking” og ”cyberangreb” brugt synonymt, uden nogen årsagsforklaring.
Et læremiddel med aktualitet
Marcus Breel og Andreas Larsen præsenterer i projektet et materiale på hjemmesiden ”Ifyouknowyouknow.dk”, hvor overskrifterne er ”Krig eller konflikt”, ”Hvordan påvirker krigen i Ukraine Danmark” og ”Putins verden.”
Omdrejningspunktet er, at undervisningen skal være aktuel og tage udgangspunkt i elevens livsverden, derfor er Ukrainekrigen brugt som en aktuel case, ”der binder livsverden, samfundsstrukturer og processer, samfundsfaglige strukturer og -processer, samfundsfaglige metoder og demokratisk værdigrundlag.”
De argumenterer for, at styrken ved forløbet er aktualiteten, at der er fokus på hybridkrig og betydningen for Danmark. Hensigten var at skabe engagement hos eleverne med et emne, der har relation til deres egen dagligdag. De har derfor forsøgt ”at inkorporere elevens livsverden i opgaverne” for at skabe sammenhæng mellem elevens egen undren og samfundsfaglige metoder med undersøgelser af artikler og analyse af data. En opgave under overskriften ”Hvordan påvirker krigen i Ukraine Danmark?” handler om sabotagen på Nord Stream som et eksempel på hybridkrig, og her skal eleverne undersøge nyhedsaktuelle kilder for at komme med et bud på, hvordan sabotagen påvirker Nato´s sikkerhed.
En anden opgave handler om medier og misinformation, hvor eleverne blandt andet skal diskutere, hvordan den politiske retorik i USA om krigen kan påvirke os her i Danmark.
Andreas Larsen og Marcus Breel har observeret lærere, der har afprøvet deres materiale i to 9. klasser og en 8. klasse. Efterfølgende konkluderer de, at sproget og emnerne i materialet er for komplekst for 8. klasse. Men tilbagemeldingen fra lærerne var, at materialet har en god dybde, og at det aktuelle ved at inddrage sabotagen på Nord Stream virker meget engagerende for eleverne.
Både observationerne af undervisningen og samtaler med lærerne viste, at aktualitet er ”afgørende for elevernes interesse og dermed også engagement. Et konkret eksempel er elevernes opmærksomhed på det kinesiske fragtskib i Østersøen, der skabte stor nysgerrighed og debat i klasserummet.”
Mangel på tidssvarende læremidler
Marcus Denis Willy Breel og Andreas Emil Larsen peger på, at undervisning i komplekse emner som krig og konflikt, herunder hybridkrig, giver en række udfordringer. ”Den hæsblæsende udvikling indenfor hybrid krigsførsel gør, at alle undervisningsmaterialer hurtigt bliver forældet.”
Når der mangler tidssvarende og gennemarbejde materialer, opstår der et vakuum i den faglige dækning, og det er det vigtigt at gøre noget ved for at give eleverne en dybdegående forståelse. Forlagene må løbende gentænke og revurdere læremidlerne, så de holder trit med den udvikling, der særligt er sket inden for hybrid krigsførsel, konkluderer de.
Deres projekt har ”ikke blot belyst manglerne hos de eksisterende materialer, men har også forsøgt at fylde tomrummet og aktivt bidrage til udviklingen af læremidler, der gør komplekse samfundstemaer tilgængelige og nærværende for folkeskolens elever og lærere”, mener de. Om det bliver Marcus Breel og Andreas Larsen, der modtager en pris, bliver afsløret, når Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus fredag d. 21. november.
Læs projektet her:
Prisnominerede: Undervisning om krig skal være aktuel
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.