Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Priser til praksisnære projekter

Lærerprofession.dk-priser uddelt for fjerde gang.

Bagest Helle Jensen Damgaard, Line Maj Wridt, Sarah Roued Thomsen, Natasia Fenger samt prisoverrækkerne Christine Antorini og Anni Matthiesen. Forrest førsteprisvinderne, PD Tina Kornbeck Nielsen og nyuddannet lærer Marie Rytter Møller, og chefredaktør for Folkeskolen Hanne Birgitte Jørgensen. Fagbladet Folkeskolen står sammen med professionshøjskolerne bag lærerprofession.dk

Foto: Klaus Holsting
Redaktionen
Start debatten
19. november 2015, kl. 01:17

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bourdieu og Foucault kan være udmærket, sagde formand for Folketingets forsknings- og uddannelsesudvalg Christine Antorini, da hun fredag i sidste uge overrakte årets priser fra lærerprofession.dk til de tre bedste lærerdiplomprojekter. Men praksisnær forskning er endnu bedre, tilføjede hun. Og det er der alt for lidt af i dagens Danmark. Derfor var det en særlig glæde for hende at overrække priser til projekter, der alle netop er praksisnære og handlingsanvisende, sagde hun - blandt andet ét, der giver råd om, hvordan lærere kan stimulere udskolingselevers læselyst, og ét, der har fokus på vejlederens muligheder for aktivt at støtte matematikkolleger.

Folkeskolen nr. 20 2015

Medlem af priskomitéen, skolechef Torben Bugge, Randers, fremhævede den samme pointe i sin pristale.

»Diplomprojekter, der udforsker egen praksis, kan være med til at gøre en god skole bedre«, sagde han.

Det var Venstres skole- og uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, som overrakte priserne til de tre bedste bachelorprojekter. I sin tale før overrækkelsen talte hun om vigtigheden af engagerede og dygtige lærere og opfordrede salens gæster til at lukke øjnene et par sekunder og tænke tilbage på den bedste lærer, de hver især selv har haft i grundskolen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) var på rundtur til en række jyske skoler fredag og sendte en videohilsen til lærerprofession.dk-prisoverrækkelsen i København, hvor hun ønskede både vindere og nominerede tillykke med deres PD- og bachelorprojekter.

»De priser, der bliver uddelt i dag, sender et signal om, at det kan betale sig at gøre sig ekstra umage. Barren er sat højt. Forhåbentlig kan det, at vi fremhæver dem, der er allerdygtigst, være til inspiration for dem, der kan gøre det endnu bedre«, sagde ministeren.

Årets særpris var sær på en meget sær måde - for den blev nemlig slet ikke uddelt, for der var ikke nogen projekter, der levede op til kravene om at sætte fokus på udfordringer med og handlemuligheder for at give alle elever - både drenge og piger - de bedste muligheder i skolen og uddannelsessystemet.

Derfor gentages emnet for særprisen - køn - igen til næste år. Der er brug for viden - ikke myter - om køn i skolen, sagde priskomitémedlem, kønssociolog Cecilie Nørgaard.

Fagbladet Folkeskolen uddelte to formidlingspriser til PD Line Maj Wridt og nyuddannet lærer Sarah Roued Thomsen for rigtig god formidling. Præcist sprog, spændende som en krimi og rigtig gode snubleord var chefredaktørens begrundelser.

Ved lærerprofession.dk-uddelingen var førstepriserne på 10.000 kroner plus boggavekort og Kähler-keramik, mens anden- og tredjepriserne er lidt mindre beløb og formidlingspriserne et weekendophold for to.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Priser til praksisnære projekter

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS