Prinsesse Kat / Frøprinsessen

Prinsesser er åbenbart i høj kurs, og mens vores egen Alexandra åbner den ene messe efter den anden, synes billedbogsforlagene også, at prinsesserollen er en messe værd.

Claus Senderovitz fortæller om en rigtig prinsesse, der har besvær med rollens traditionelle pænhed. Hun drømmer kattedrømme og udlever sin personligheds katteside så konsekvent, at hun forlader hoffet for at lave sine egne eventyr. Hun vil leve som rigtig prinsesse, når hun vil være det - og måske fange en prins. Og hun vil leve som kat, når hun vil være det - og fange mus.

Rosalind Allchin fortæller - i Peter Gotthardts mundvenlige oversættelse - om frøen, der gerne vil være prinsesse. Og hun får chancen, da prinsens golfbold en dag ryger i hendes vandhul. Han får sin golfbold, mod at hun ved midnat får prinsessekysset, efter at hun har haft nogle timers prøvetid ved hoffet. Hoflivet er ikke helt, som hun havde drømt om, og da der lige inden midnat serveres frølår, tager hun springet ud gennem vinduet og tilbage til sit vandhul.

Trods diametralt forskellige udgangspunkter kradser begge historier altså i prinsessedrømmene, idet det tilsyneladende er uden for hoffet, livet ligger, selv om Prinsesse Kat lader muligheden for en prins stå åben.

Illustrationerne i de to bøger repræsenterer vidt forskellige stilarter. Allchin skildrer livet omkring 'Frøprinsessen' i klare farver og middelalderrammer a la 'Shakespeare in Love', hvilket giver et vist pænhedsindtryk.

Lisbet Stevens derimod anvender sit vanlige, lidt grove oliemaleri til at tegne et billede af 'Prinsesse Kat's hofliv, og det virker fandenivoldsk og befriende.

De to bøger bringer rimelige historier, som kan underholde umiddelbart - og velsagtens sætte eftertanker i hovedet på småpiger, der drømmer om, at Hans kongelige Højhed Kronprinsen vil forblive ugift, indtil de bliver gamle nok til at finde hans golfbold i et vandhul.