Prinsesse Hringsjau

Et debatindlæg forklædt som eventyr.

Kongen regerer i det bedste af alle lande. Alt er perfekt, og personlige sorger er ophævede ved dekret. Alligevel er han utilfreds, og det samme er hans undersåtter. Livsglæden mangler. Kongen gør noget ved det trods modstand fra sin regering, men selv en storstilet kampagne ændrer ikke humøret. Så hvorfor ikke bede til Gud? Og Gud lover at forløse folket, inden kongen selv dør.

Forløsningen tager sin begyndelse, da en hæslig skabning sniger sig ind til et hofbal. Manden medbringer en æske med syv ringe og en forudsigelse om, at kongeparret vil få en datter med syv fingre på den venstre hånd. Altså en misdannelse. Ringene skal sættes på hendes fingre ved hendes 16-års-fødselsdag. Datteren bliver født og får navnet Hringsjau, og alle, der kommer hende nær, mærker varmen strømme fra hende.

»Vi har simpelthen glemt, hvordan en krøbling, en misdannet og en handicappet ser ud«, siger kongen. Og giver dermed forklaringen på mismodet: Kun hvor mangfoldigheden blomstrer, har mennesker frihed til at være sig selv. Og da folket spejler sig i prinsessens hånd, bliver »det af forstandskulde og umenneskelighed trælbundne folk forløst«.

Bogen er en kritik af det menneskesyn, der kun har plads til det perfekte, som sender kvinder under plastikkirurgens kniv, og som diskuterer henholdsvis abort af foster med handicap og eutanasi.

Budskabet er, at samfundet bliver konformt og rigidt, hvis vi ikke giver plads til mangfoldighed.

Bogen vil kunne anvendes som debatoplæg i samfundsfag eller dansk i de ældste klasser. Den er letlæst og kan sætte gang i diskussionen måske endda nemmere end en faglitterær tekst. Det kristne forlag Lohse står bag udgivelsen, men Arne Munk diskuterer ikke med religiøse argumenter, mere almenmenneskelige og humanistiske.