Viden om, hvordan man sorterer i alle informationssamfundets brogede og overdådige tilbud, er måske noget af det allervigtigste, man kan videregive til sine elever. Men hvor skal læreren få sin viden fra? Svaret er enkelt: Herfra!
I et overskueligt kvartalstidsskrift kan man som lærer få et førsteklasses indblik i journalistikkens verden. Skrevet af fagfolk, om vedkommende emner, af overskuelig længde, hver artikel i omfang som en dagbladskronik.
Første nummer handler om den bizarre genre krigsjournalistik. Læseren får en historisk gennemgang af, hvordan emnet har været behandlet fra Første Verdenskrig til Irakkrigen. Om hvordan journalister gladeligt lader deres kritiske sans blive hjemme, når fædrelandet kalder. Før og nu.
Nummer to åbner med det tankevækkende barnecitat: "Hvordan kan det være, at der er mange flere mænd end damer, der har fødselsdag?" som indledning til en serie artikler om, hvordan de to køn præsenteres på avisernes navnesider, og seneste nummer behandler den fortællende journalistik. Vi har alle de informationer til rådighed, som vi kan ønske os. Og det kan vi ikke overskue. Derfor søger vi trøst i de personlige beretninger fra journalister, der tilbyder sig selv som substitut for alle os, der ikke selv kan befinde sig i begivenhedernes centrum. Det er ikke altid en garanti for, at vi bliver klogere på den aktuelle begivenhed. Men genren sælger aviser, og vi gør klogt i at forberede os på, at flere og flere oplysninger bliver formidlet til os gennem mere og mere personlige historier.
Smålighed er ikke noget, vi dyrker her i reservatet. Derfor vil jeg pege på, at der på bladenes sidste sider er nogle fremragende anmeldelser af bøger om journalistik og fortælleformer, der kan begejstre og inspirere enhver dansklærer.
Bladene er en førsteklasses håndsrækning til bevidste lærere, der halser efter en forståelse af, hvad det egentlig er, journalister gør ved deres medborgere.
Prent
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.