Anmeldelse

Praktisk musiske arbejdsmønstrei fagdelt og tværfaglig undervisning

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gennem 17 artikler lader Søren Graff forskellige forfattere udtrykke sig om den praktisk musiske dimension (pmd) - for det meste gennem beskrivelser af og kommentarer til afprøvede praksisforløb, men også gennem mere overordnede overvejelser.

Søren Graff indleder selv bogen med en artikel, hvor han forsøger at indkredse og forklare indførelsen af den praktisk musiske dimension i folkeskoleloven.

Her er der sprængstof til diskussioner:

- Giver fællesplanlægningen med elever større mulighed for inddragelse af den praktisk musiske dimension?

- Er fællesplanlægning en forudsætning for at kunne drage børnene til ansvar for egen læring?

Artiklerne som sådan er meget forskellige - både med hensyn til indhold og kvalitet.

Maj-Britt B. Goldbech skriver om naturvidenskabelige fag og pmd, og her slår hun fast, at der ikke er nogen modsætning mellem teoretisk boglig læring og praktisk musisk læring - de er nødvendige forudsætninger for hinanden. I en kort konkret beskrivelse af et undervisningsforløb forklarer hun, hvordan medtænkningen af pmd ligger i lærerrollen og i lærerens holdning til læring - en god artikel.

En anden artikel af Ole Christensen og Niels Kryger handler om at gå på opdagelse i lydmediet. De beskriver et undervisningsforløb i et meget afgrænset område - om det at lytte og det at bruge båndoptageren.

Samtidig med at eleverne lærer at bruge et teknisk apparat, går de på opdagelse i en kendt verden - men fra en ny synsvinkel. Og måske oplever nogle elever, at netop denne lyttende tilgang bragte dem videre. Således er pmd ikke blot tænkt som noget, der skal kvalificere elevernes udtryksformer, men som alternative tilgange til erkendelse og indhentning af viden. En meget væsentlig pointe.

Helle Couppé skriver om rytmik og musik i læseundervisningen, Linda Bjardal og Annie Jeppesen fortæller om den musiske dimension på Børneskolen Bifrost i Herning, og Elsebeth Sørensen og Peter Holm har en artikel med om sort teater, for blot at nævne nogle af de spændende indlæg.

Nogle af artiklerne er mindre interessante; afsnittet om projektopgaven er direkte dårligt. Generelt er det en spændende og inspirerende bog. Den er et bevis på, at det tit er i den fagopdelte undervisning, der sker nytænkning.

Væsentligt at bemærke sig!!

Min største bekymring omkring denne bog er forsiden. Det ville være såærgerligt, hvis denne grimme illustration afholder folk fra at læse bogen.