Elever med den vedvarende sprogforstyrrelse DLD (Developmental Language Disorder) har svært ved at forstå og anvende sproget. Derfor har de brug for et læringsmiljø, som systematisk sikrer dem adgang til undervisningens faglige indhold. Det er ikke kun en opgave for dansklærere. Lærere i alle fag må bidrage til at udvikle elevernes sproglige og kommunikative kompetencer, hedder det i en ny bog om, hvordan man skaber den DLD-venlige skole.
”DLD er ikke ukendt for lærere, men vi hører dem spørge, hvad de skal gøre i deres undervisning for at hjælpe disse elever. Lærerne efterlyser konkrete anvisninger,” siger Sahra Mengal.
Hun har skrevet bogen sammen med Anne Haven. De er begge audiologopæder. Sahra Mengal er formand for Audiologopædisk Forening og har mange års erfaring med DLD, mens Anne Haven er Viso-specialist og underviser i tale-, høre- og sprogvanskeligheder og i socialkommunikative vanskeligheder. Deres bog handler om hele skoleforløbet og henvender sig til lærere, læsevejledere, logopæder og andre fagpersoner.
Lærere skal ikke ændre en hel masse i deres undervisning for at komme elever med DLD i møde. Men der er brug for en systematisk tilgang og et fælles sprog for indsatsen på skolerne.
”Hvis mange skoler får den samme tilgang til elever med DLD, vil vi kunne se, om det har den ønskede effekt på elevernes læring,” siger Sahra Mengal.
Handlinger bør sættes i logisk rækkefølge
Forfatterne appellerer både til, at lærere er mere opmærksomme på, om de har elever med DLD, og at de tilpasser deres undervisning, hvis de ved, at de har en elev med diagnosen. Det kan samtidig være en fordel for andre elever i klassen.
”Også flersprogede, elever med hørevanskeligheder og elever med eksekutive udfordringer vil få glæde af greb som ekstra tid, struktur, visuelle redskaber, forforståelse og gentagelser, så det vil få flere elever til at tage aktivt del i undervisningen,” betoner Sahra Mengal.
Lærere laver masser af god undervisning, så de skal ikke lære en hel masse nyt for at tilpasse deres undervisning, vurderer Sahra Mengal. De behøver heller ikke være specialister i DLD, men de bør reflektere over deres undervisning.
”Flere af øvelserne i bogen lægger op til, at lærerne tænker over, om der er noget, de bør skrue op eller ned for. Vi har eksempler på, hvordan lærere i forskellige fag kan tænke sproget ind i deres formidling, så vi håber, at bogen også styrker samarbejdet i lærerteamene.”
Det kan handle om, hvordan spørgsmål stilles, hvordan nye ord og begreber introduceres, og hvordan ord og begreber knyttes sammen med det, eleverne allerede kan.
Et tip er at sætte handlingerne i logisk rækkefølge, så sproget følger den måde, opgaven skal udføres på: ”Lav opgave 10, og så må du går udenfor” er lettere at afkode end ”Før du går udenfor, skal du lave opgave 10.”
Eleverne har brug for tid til at tænke
De to forfattere dvæler også ved metoden, hvor læreren stiller et spørgsmål, som eleverne svarer på, hvorefter læreren evaluerer svaret. Det sker ofte i et høj tempo, og det kan skabe udfordringer for elever med DLD.
”Det er en almindelig måde at undervise på, men lærere er ikke altid opmærksomme på, at eleverne har brug for tænke- og taletid. Børn med DLD har netop brug for tid til at tænke over, hvad det er, læreren spørger til, og hvad læreren forventer af dem,” siger Sahra Mengal og tilføjer, at voksne også gerne vil have tid til at tænke sig om.
”Hvis eleverne får en pause til at reflektere, styrker det deres bevidsthed om, hvad de skal være opmærksomme på for at kunne svare. Desuden bliver svarerne ofte mere gennemarbejdede og reflekterede, og eleverne føler sig mere trygge og motiverede til at bidrage. De føler sig også inkluderet, når alle i klassen får tid til at tænke over svaret.”
Lærere må gerne bruge fagbegreber
DLD-venlig undervisning handler ikke om, at lærere skal undgå at bruge fagbegreber. Tværtimod.
”Eleverne går i skole for at lære, så de skal ikke skånes for det faglige sprog, men lærere skal være opmærksomme på, hvordan de præsenterer faglige begreber. De skal ikke simplificere sproget, men have fokus på, hvad eleverne skal lære,” siger Sahra Mengal.
Lærere kan for eksempel øge elevernes forståelse ved at bruge en sproglig sandwich, hvor man begynder med at sige fagudtrykket for derefter at forklare det kort med mere hverdagsnære ord, inden man gentager fagudtrykket:
”I skal estimere – altså lave et kvalificeret gæt på – hvor mange kugler, der er i skålen. Det hedder at estimere,” lyder et eksempel i bogen.
Det er også en hjælp med nøgleord på tavlen og at kombinere mundtlige forklaringer med billeder, symboler og farvekoder. I natur/teknologi kan læreren for eksempel skrive ”fordampning” og ”kondens” på tavlen, mens han tegner en enkel model af vandets kredsløb. Så hører eleverne begreberne, ser dem skrevet og kan koble dem til en illustration.
Lærere skal reflektere kritisk over deres didaktik
Det kan være svært at opdage, hvordan sproget i undervisningsmidler kan udfordre elever med DLD, især fordi man som lærer selv kender indhold og fagtermer.
”Lærere skal reflektere kritisk over deres didaktik. Vi har et spørgeskema i bogen, som de kan bruge til at vurdere, om de er tilstrækkeligt opmærksomme på elever men DLD, og om mere struktur vil kunne hjælpe de elever, som ikke har så stort et ordforråd. Lærere er gode til at forberede deres undervisning, og vi tilføjer en dimension, som de kan tage med i planlægningen, nemlig et fokus på sproget,” siger Sahra Mengal.
Lærere kan for eksempel spørge sig selv, om elevernes manglende udbytte af undervisningen kan have noget med deres måde at formulere sig på, eller om de kan præsentere opgaverne på en anden måde.
”Det kan man tale med skolens logopæd om, så et mål med bogen er også at styrke samarbejdet mellem lærere, læsevejledere og logopæder gennem et fælles refleksionsarbejde. Vi håber, at bogen vil hjælpe de tre faggrupper til i højere grad at få øjnene op for hinanden.”
En DLD-venlig skole skabes i samarbejde
Den DLD-venlige skole skabes netop i samarbejde, fremhæver de to forfattere. Det er en skole, hvor fokus på sprog og kommunikation integreres i undervisning, klasseledelse og i de sociale rammer, så elever med DLD kan deltage aktivt og få størst muligt fagligt og socialt udbytte.
Til det brug introducerer bogen DLD-kompasset med fem parter: læreren, læsevejlederen og logopæden, skoleledelsen, eleven med DLD samt forældre og klassekammerater.
”Kompasset giver en forståelse af, at der er brug for en systematisk indsats, og at det kræver, at alle fem parter - og i høj grad skolelederne - tager del i arbejdet. Skoleledernes rolle er at skabe rammer, som gør det muligt at samarbejde om at lave DLD-venlig undervisning, så det fremstår tydeligt, at det er den måde, vi tænker og underviser på her på vores skole,” siger Sahra Mengal.
Til gengæld bliver sproget en løftestang for læring i alle fag.
”Uden tilstrækkelige sproglige kompetencer får eleverne svært ved at følge med i undervisningen uanset fag. Derfor vil et generelt fokus på sproget styrke elevernes indlæring, så flere får mulighed for at deltage aktivt og bidrage til undervisningen. Sproget er den lim, som binder det hele sammen.”
Eleverne ved tit, hvad der vil hjælpe dem
Det er bevidst, at de to forfattere inddrager eleverne i DLD-kompasset.
”Eleverne kan fortælle, hvad der er svært for dem i undervisningen, og om de har det sværest i dansk, idræt eller i frikvartererne, hvor de skal smalltalke med klassekammeraterne. Den viden kan hjælpe lærerne til at tilpasse indsatsen til den enkelte elev,” siger Sahra Mengal.
Fagpersoner arbejder ud fra deres erfaringer, men det er ikke sikkert, at generelle erfaringer hjælper den enkelte elev med DLD.
”Hvis en elev har svært ved at huske, hvad læreren siger, svarer eleven måske, at han har brug for, at læreren skriver tre stikord på tavlen. En anden elev har måske svært ved at byde ind, når han skal tale fagligt med sidemanden. Derfor kan det være en hjælp med tre hjælpespørgsmål til dialogen. Det er vigtigt at få elevernes stemme frem, for de vil gerne bidrage til, hvordan læreren kan gøre det lettere for dem,” siger Sahra Mengal.
Risiko for at indsatsen ikke giver mening
Nogle elever er meget tydelige om deres sprogvanskelighed, og andre kan lære at blive mere bevidste om den. Andre igen er ligeglade.
”Vi har redskaber i bogen, som man kan bruge til dialogen med eleverne. Så må man vurdere, hvad det er for en elev, man sidder overfor, og tage afsæt i det. Men vi glemmer tit at inddrage eleverne, og derfor risikerer vi at tilrettelægge en indsats, som ikke giver mening for dem. At tage udgangspunkt i eleverne er med til at styrke deres forståelse af deres udfordringer, men også at de kan få meget ud af skolegangen, hvis læreren griber undervisningen lidt anderledes an,” siger Sahra Mengal.
DLD-venlig skole, En guide til undervisning af elever med DLD, af Sahra Mengal og Anne Haven, Dansk Psykologisk Forlag, 220 sider, pris: 750 kroner.
Praksisnær bog giver bud på, hvordan lærere gør undervisningen DLD-venlig
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.