'Nordmænd langer ud efter populær dansk metode til at nedbringe skolefravær.'

Sådan lød overskriften, da vi forleden på folkeskolen.dk skrev om et dansk program mod skolefravær, der lige nu bliver afprøvet i otte norske kommuner.

Programmet hedder Back2School og er udviklet af blandt andre den danske professor fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Mikael Thastum. Kritikken har været kras, og en stor del af den retter sig mod det, som kritikerne opfatter som metodens forudsætning, nemlig at barnet der er skolefraværende skal ændre sine kognitive mønstre for at kunne passe ind i en skole, der grundlæggende ikke er til at trives i for mange børn.

En dansk interesseorganisation stemte i i koret af kritikere, og vi lod derfor Mikael Thastum forsvare det koncept, som han har stået i spidsen for at udvikle. Men som det ind imellem sker i danske medier, var vi så optagede af det danske perspektiv, at vi ikke spurgte de norske forskere, der havde taget initiativ til få Back2School til Norge, hvad de havde at sige om sagen.

Heldigvis skrev en stor gruppe af dem inden jul et samlet indlæg på baggrund af den massive kritik, og en af projektlederne har desuden forsvaret programmet i de norske medier. Vi opsummerer kritikken og forsvaret for dig her.

Kritikere: Back2School gør barnet til problemet

Som nævnt har ideen om at lære børn mestringsstrategier til at klare en skole, de mistrives i, fået en del norske fagfolk op ad stole. En af dem er Stein Førde, der er specialist i børne- og ungdomspsykiatri og overlæge og leder på Oslo Universitetssygehus.

”Vores erfaring er, at skolesituationen ofte er en vigtig bidragyder til udvikling af ufrivilligt skolefravær”, siger han til norske Dagsavisen. Han mener ikke, at det er tilstrækkeligt afspejlet i Back2School-programmet, og er derfor ganske kritisk.

I tråd med Mikael Thastums forklaring af Back2School-konceptet, som du kan læse her, forsikrer forskerne bag det norske pilotprojekt, at skolens rolle i fraværsproblemet bliver grundigt kortlagt i Back2School-forløbet.

Jo Magne Ingul, der er lektor og psykologisk specialist ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondhjem og assisterende projektleder for Back2School i Norge tager blandt andet projektet i forsvar i norske Dagsavisen,

”Faglige og sociale forhold på skolen bliver kortlagt sammen med barnet, forældrene og skolen. Mulige tiltage og ændringer på skolen bliver diskuteret og iværksat”, siger han.

Kritik: Amatører plager børn med spørgeskemaer

Det norske pilotprojekt undersøger effekten af Back2School på 16 skolelever, hvis familier deltager frivilligt, og forskerne bag undrer derfor også over, hvorfor reaktionerne har været så kraftige.

“Pilotprojektet er ment som en kvalitetssikring og en afprøvning af programmet, for at man kan vurdere, om det bør afprøves videre i det norske system”, står der i det fælles svar.

En del af forklaringen skal findes i en gennemgang af de spørgeskemaer, som børn ned til otte år bliver bedt om at udfylde i opstartsfasen af projektet.

”Ved hjælp af omfattende spørgeskemaer skal barnets angst, frygt, egen adfærd og humør kortlægges i detaljer. (…) Spørgsmål om hvorvidt eleven lyver, stjæler eller hader sig selv, er eksempler på, hvad børn helt ned i otteårsalderen skal svare på”, skriver Dagsavisen i en artikel, hvor den kritiske overlæge Stein Førde vurderer,

”Det at blive stillet overfor en mængde spørgsmål og deltage i interview er i sig selv en betydelig belastning for børn og unge, som allerede befinder sig i en vældig vanskelig situation”.

Han finder det desuden problematisk, at diagnosticeringen af problemet ikke bliver udført af professionelle psykologer.

”Dette er ikke, og kan ikke kaldes behandling. Tværtimod punkterer det hele behandlingsbegrebet. Dette er i bedte fald coaching. Kognitiv adfærdsterapi kræver en lang uddannelse”, siger han.

Forskere i forsvar: Tør vi lade være?

Jo Magne Ingul forsvarer kritikken ved at fremhæve, at det i pilotprojektet er forskerne og kliniske specialister, der skal fortolke svarene fra de mange spørgeskemaer og give sine vurderinger. Han understreger desuden,

”En del af pilotstudiet vil bestå i at evaluere brugen af kortlægningsskemaerne baseret på tilbagemeldinger fra elever, forældre og lærere”.

Den samlede forskergruppe adresserer også de kritiserede spørgeskemaer i deres fælles modsvar. De mener kort fortalt, at spørgsmålene er nødvendige for at forstå børnenes individuelle situation.

”Børn, unge og forældre, som kæmper med skolefravær, oplever at tiltag foreslås og iværksættes, uden at fagfolk har tilstrækkeligt kendskab til, hvad skolefravær handler om i deres situation. I Back2School danner en kortlægning via spørgeskemaer og samtaler grundlaget for sammen at kunne udarbejde ”en fælles forståelse” af skolefraværet fra starten af”.

De fremhæver, at både skole, forældre og barnet selv kommer med sit perspektiv på, hvad skolefraværet handler om, og hvad løsningen kunne være, og det er centralt at netop barnet bliver hørt, for at indsatsen kan tilpasses og virke på det enkelte barn.

”I jagten på den forståelse er spørgsmålene både ærlige og direkte. Vi mener, at det er nødvendigt for at komme ind til kernen af problemet”, skriver projektgruppen og spørger retorisk.

”Tør vi lade være?”