PPR-logopæd udgiver sjove og aktive materialer til børn med drilletunge

Det kom bag på Celine Pitt, at træningsmaterialerne til børn med udtalevanskeligheder både var outdatede og kedelige, da hun for snart fire år siden begyndte som audiologopæd i PPR Gribskov. Først tænkte hun, at der så ikke er noget at sige til, at mange forældre har svært ved at få deres børn til at øve sig derhjemme. Dernæst tog hun sagen i egen hånd og gik i gang med at lave sine egne materialer.

Celine Pitt tog udgangspunkt i, at udtaletræning ikke må føles som en pligt. Det skal være en leg, som taler ind i det, barnet har lyst til.

"Det kan være svært for forældre at finde 10-15 minutter til at øve med barnet i en travl hverdag. Derfor skal materialerne være motiverende for både barn og forældre, så mange af mine materialer kan spilles som ethvert andet brætspil," siger Celine Pitt.

”Materialerne skal være varierende, for det holder også én selv i gang som logopæd,” siger Celine Pitt.

Foto: Privatfoto

Hun fik hurtigt succes med materialerne i sit eget arbejde, og hendes kolleger var også glade for dem. Derfor besluttede hun at lave hjemmesiden børnelogopæd.dk, hvor hun nu stiller over 500 fonologimaterialer gratis til rådighed.

"Når nu jeg har lavet materialerne, kan jeg lige så godt dele dem med kolleger rundt om i landet. Udtaletræning er et nicheområde, men det er vores største arbejdsområde som logopæder. Børn med udtalevanskeligheder er i risiko for at få læse- og skrivevanskeligheder og for at blive drillet og mobbet. Derfor er det vigtigt at tage hånd om dem," siger Celine Pitt, som ikke kan se, hvorfor hun skulle tjene penge på materialer til børn, som har brug for hjælp.

Interessen for materialerne er eksploderet

Celine Pitt troede, at hjemmesiden ville få et par besøg, da hun lancerede den i foråret. Men hun har netop rundet 35.000 downloads. Uden for ferier er der ofte mellem 300 og 500 downloads på hverdage.

"Det er ikke mange, som udelukkende laver materialer rettet mod udtale, så det er virkelig noget, der har manglet. Det kan jeg også høre på dem, jeg enten taler med, eller som skriver til mig."

Celine Pitt kan slet ikke lade være med at udvikle nye spil og træningsmaterialer til børn med en drilletunge, så når hendes egne to små børn er puttet, tænder hun computeren og går i gang.

Celine Pitt udvikler blandt andet spil, som passer til årstiden.

"Mange spil er lavet i 70'erne og 80'erne, men vi skal have billeder og ord, som nutidens børn kan genkende. Mine materialer er tit årstidsbestemte. Jeg har for eksempel et spil, hvor barnet skal pynte et juletræ, og jeg har også lavet lyd-julekalendere, hvor barnet skal øve et nyt ord hver dag."

Hvornår kan vi spille igen

Den kreative audiologopæd henter ofte inspiration hos sine egne børn. For eksempel elsker hendes toårige søn biler og andre køretøjer. Det er blandt andet blevet til et spil, hvor barnet kører rundt med en bil og på et tidspunkt parkerer. Barnet skal så sige det ord, der står på p-pladsen, og gentage det tre-fem gange, så det bliver indøvet.

”Spillet er altid et hit i min undervisning, fordi jeg bruger legetøj, som børnene kender. Jeg har også et spil med en gravko og et med en traktor. Jeg prøver at inddrage det, børn kan lide, og de må godt tage spillene med ned på gulvet, så der kommer bevægelse med, når de kører rundt,” siger Celine Pitt, der har forældre, som fortæller, at deres børn spørger, hvornår de kan spille igen.

Varierede spil holder også logopæden i gang

Celine Pitt prøver at gøre materialerne så konkrete som muligt, så logopæder kan sige til lærere og forældre, at her er et godt spil til at træne barnets udtale.

”Man kan godt finde nyere spil, men de kræver ofte betaling. Desuden er mine materialer kreative på en helt anden måde. Folk skriver til mig, at de ikke er stødt på materialer med så stor variation som mine. Andre logopæder og også lærere laver hjemmesider med materialer til for eksempel ordforråd og sætningsdannelse, men udviklingen inden for fonologiske materialer har stået stille i mange år. Det er kedeligt at spille det samme spil igen og igen. Mit indspark er, at materialerne skal være varierede, for det holder også én selv i gang som logopæd."

Materialerne er egentlig udviklet til forældre, men de er blevet populære blandt logopæder og speciallærere, som kan have mange elever med udtalevanskeligheder.

Lærere bør være sproglige rollemodeller

Lærere er ofte er i vildrede om, hvordan de skal gribe elever med udtalevanskeligheder an, oplever audiologopæd Celine Pitt fra PPR Gribskov. Det behøver de ikke være.

"De tror, de skal gøre en hel masse, men når de arbejder med rim og remser, klapper stavelser og leger med lyde, er det præcis den træning, børn med udtalevanskeligheder har brug for," siger hun.

Det er dog vigtigt, at lærere optræder som sproglige rollemodeller, taler i et roligt tempo og går i øjenhøjde med barnet med udtalevanskeligheder.

"Læreren kan tale med logopæden om, hvilke lyde barnet har svært ved. Hvis logopæden for eksempel fortæller, at barnet konsekvent erstatter k og g med t og d, kan læreren bedre forstå barnet i hverdagen, og så føler barnet sig set," siger Celine Pitt.

Læreren skal bekræfte barnet

Ellers kan man have tendens til altid at spørge, hvad barnet siger. Det svækker elevens selvtillid og kan få ham til at tie stille, fordi der alligevel ikke er nogen, som forstår ham.

Det findes der også råd for.

"Hvis barnet siger: 'Ja’ vil ud og hutsje på gejepasen,' kan læreren svare: ’Ja, lad os gå ud at rutsje på legepladsen.’ Så bekræfter læreren både, det barnet siger, og udtaler det korrekt. Det er bedre end at bede barnet om at sige det igen eller spørge ’Vil du ud på legepladsen?’ Det er vigtigt, at lærere gør sig umage for, at barnet føler sig forstået - både af voksne og ikke mindst af de andre børn, så barnet ikke føler sig ekskluderet fra fællesskabet," siger Celine Pitt.

Vanskeligheder med udtalen kaldes drilletunge, da årsagen ligger i tungen og ikke i barnet. Alligevel forveksler lærere tit barnets udfordringer med sprogvanskeligheder.

”De fleste børn får udtalen på plads, når de bliver fire år. Hvis ikke det sker, kan det være nødvendigt at træne lyde. Afhængigt af modenhed og ventetid hos PPR begynder barnet måske først at øve sig, når det er fire, fire et halvt eller fem år, og så er der ikke længe til, at barnet skal i skole,” siger hun.

En helt anden melodi end i børnehaven

I børnehaven får forældrene at vide, at de skal tage det roligt, for det er ikke usædvanligt, at børn har udtalevanskeligheder. 16 procent af børn fra tre et halvt år til indskolingsalderen har således udtalevanskeligheder, som kræver en talepædagogisk indsats. Børnene har vænnet sig til at lægge tungen i munden på en bestemt måde. Det skal aflæres, og derfor går der lang tid, fra de begynder at øve, til udtalen er på plads.

”Når barnet kommer i skole, siger lærerne, at barnet godt nok er sprogligt udfordret. Det er en helt anden melodi end i børnehaven, og det gør forældrene nervøse. Men sprog er som en lagkage, hvor lagene består af blandt andet ordforråd, grammatik og sætningsforståelse. Alt dette er som regel på plads hos børn med udtalevanskeligheder. Flødeskummet på toppen af lagkagen er udtalen, og det er blot det, disse børn mangler.”

Når det ofte ses som sprogvanskeligheder, skyldes det, at det kan være svært at forstå, hvad barnet siger.

"Som logopæder skal vi fortælle lærerne, at barnet har et godt ordforråd og en god sprogforståelse. Det bruger jeg selv mange kræfter på," siger Celine Pitt.

"Jeg har for eksempel lavet et stavelsesspil, som en børnehaveklasseleder skrev, at hun vil anvende i sin undervisning. Jeg bliver glad, når folk fortæller, at de kan bruge materialerne. Det er fedt, for så bliver jeg ved med at have lyst til at udvikle flere," fortæller Celine Pitt.

Bøger følger linjen fra de gratis materialer

Sammen med kollegaen Vivian Kallsoy, som også arbejder i PPR Gribskov, har Celine Pitt skrevet tre højtlæsningsbøger til tre til otteårige børn, som har svært ved at udtale f-, k- eller s-lyden. Her er tanken også, at træningen skal være sjov, nem og håndgribelig for både fagpersoner og familier.

"Bøgerne kan anvendes til træning i indskolingen. Man læser dem op som typisk dialogisk læsning, og undervejs er der øvelser, som alle børn i klassen kan være med til," siger Celine Pitt.

Hver bog tager udgangspunkt i et barn, som har svært ved den pågældende lyd. Barnet, som får læst bogen op, kan dermed spejle sig i hovedpersonen og skal samtidig hjælpe Super-Sille, Karate-Karla eller Finn med at producere de lyde, de har svært ved.

Spillene er så attraktive, at mange børn spørger, hvornår de må spille igen.

”Når jeg har haft et barn i et længere forløb, er forældrene ofte nervøse for at stå på egne ben. Så siger jeg 'Ro på - I har fået masser af materialer, og I kan gå ind på min hjemmeside og downloade flere gratis. Det er alt sammen til jer'," fortæller Celine Pitt.