Popstars-generationen

Sokrates var godt nok også klar over, at der var noget nyt i vente med datidens unge grækere. Så det er blevet sagt før, men fænomenet "vor tids unge" er nu blevet beskrevet pædagogisk-sociologisk af Dahl og Nielsen i deres nye bog "Popstars-generationen". De unge har fået deres egen benævnelse. Forfatterne, henholdsvis en fremtidsforsker og en gymnasielektor, giver med bogen et billede af den generation af danske unge, der er vokset op med "Popstars"- og "X Factor"-bølgen, som siden 2001 har vejet tungt på den nationale sendeflade.

Håbet om anerkendelse, berømmelse, at blive set og at blive udset til at blive noget stort har ifølge forfatterne specielt sat sig på nutidens ungdomsgeneration, fordi de er opvokset i en tid med et væld af drømmebilleder i medierne. De unge - konsekvent kaldet popstars-generationen i bogen - udgør samtidig en lille årgang, hvilket gør dem til en privilegeret og for nogle at mene forkælet gruppe samfundsborgere, der takket være årgangens relativt lille størrelse ser ud til at kunne komme til at vælge og vrage på alle hylder rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet.

Forfatterne stiller retorisk spørgsmålet: Kan denne selviscenesættende og selvbevidste generation fungere i fremtidens velfærdssamfund, når det samfund, de kender til, primært kan karakteriseres for et rigt individualistisk følelsessamfund med mig som eneste sikre omdrejningspunkt?

Gennem en række sagligt velfunderede og velformidlede kapitler bliver popstars-fænomenet præsenteret for læseren. Der kastes klare og nuancerede blikke på det, der kendetegner denne generation af unge: Deres tilvalg og fravalg, deres drømme, sprogbrug og deres autodidakte og kreative stræben efter konstant anerkendelse og branding af eget ego. De unge er i dag mere optaget af, hvem de er, end hvad de har.

Bogen sætter tingene fornuftigt i relief og ser også på de ændringer i samfundsstrukturen, der ligger til grund for de drømmende, til tider rodløse og meget ofte autoritetsløse unge. Popstars-generationen er et produkt af sin tid. Vi har for længst sagt farvel til industrisamfundet og det rationelle samfund og budt velkommen til innovationssamfundet, som har oplevelsesøkonomien som en vigtig faktor, hvor det immaterielle spiller en større rolle end det materielle. Følelser har ifølge forfatterne allerede erstattet ratio, og branding, storytelling og remotekultur er blevet til kendte betegnelser.

Forfatterne åbner (ikke overraskende) op for den mulighed, at samfundet i fremtiden netop vil få brug for personer, der kan tænke kreativt-kaotisk på arbejdspladserne - selvom det bliver en udfordring for de ældre generationer. Denne anmelder manglede dybde i denne del af tematikken, som kunne have tilvejebragt tyngde i fremtidsudsigterne. Men bogen anbefales ikke desto mindre varmt; den bør læses af alle, som ønsker at forstå ungdomsgenerationens vilkår og de unges behov for at kunne navigere i en verden uden lineal.