I kølvandet på statsminister Mette Frederiksens omdiskuterede etablering af et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet er undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil nu i færd med at realisere en lignende model i Undervisningsministeriet. I det politiske sekretariat i Undervisningsministeriet bliver dog kun med almindelige embedsmænd, ikke ministeriens særlige rådgiver (tilføjet kl. 15.24, red.).
"Sekretariatet er en ny enhed i ministeriet, som skal være med til at styrke den strategiske politikudvikling og kommunikation på tværs af børne- og undervisningsområdet og i samarbejde med andre ministerier, hvor de politiske ambitioner og løsninger går på tværs. Sekretariatet skal dermed være med til at identificere, udvikle og forfølge politiske fokusområder", hedder det i et nyt jobopslag fra ministeriet, der med regeringsdannelsen i juni blev udvidet med hele dagtilbudsområdet.
Ministeriet søger efter mennesker med en lang videregående uddannelse for eksempel inden for det samfundsvidenskabelige og/eller kommunikative område og minimum et par års erfaring fra centraladministrationen, arbejde for et politisk parti, i en interesseorganisation eller lignende. Derudover vil det også blive set som en fordel, hvis ansøgerne har kendskab til skole-, børne- eller uddannelsesområdet, hedder det i jobopslaget.
Politisk sekretariat skal styrke politikudviklingen i ministeriet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.