I første omgang skulle lærerne undervise 20 minutter mere om ugen. Tiden skulle de hente fra pauser og møder. Derfor ville byrådet sige alle arbejdstidsaftaler med lærerne op.
Det fik lærerne til at protestere voldsomt. I sidste uge mødtes omkring 1000 ud af de 2600 lærere i Århus Skolevæsen til stormøde med en dags varsel. Mange talte for at nedlægge arbejdet i protest, men resultatet af mødet blev, at Århus Lærerforening skulle forsøge at komme i dialog med politikerne. Det er altså lykkedes.
Ifølge den nye forligstekst skal skoleforvaltningens 80 millioner kroner store underskud afvikles ved, at "der hurtigst muligt gennemføres de nødvendige tilpasninger og tiltag samtidig med, at de af byrådet fastsatte mål inden for skolevæsenet opretholdes. Det vil blandt andet sige, at tilpasningen gennemføres med udgangspunkt i, at elevernes samlede timetal bibeholdes".
En kæmpe fjer i hatten, kalder Århus Lærerforenings formand sejren.
"Vi har overordnet i foreningen arbejdet på højtryk, ligesom lærerne ude på skolerne har givet deres holdninger til kende ved læserbreve, udtalelser, happenings og andre former for tilkendegivelser. Vi har sammen lagt et pres men også haft nogle gode argumenter", siger Gordon Ørskov på foreningens hjemmeside, men han understreger samtidig, at skoleforvaltningens økonomiske problemer eksisterer endnu og vil lægge pres på de lokale aftaler.
Politikerne i Århus har lyttet til lærerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.