Politikere vil have mindre salt i maden

Mærkning, oplysning eller lovgivning. Sådan lyder nogle af forslagene fra politikerne til, hvordan danskernes kan mindske indtaget af salt. Danskere spiser op mod 60 procent mere salt end anbefalet, viser den seneste undersøgelse fra 2006 fra det daværende Danmarks Fødevareforskning.

Problemet er, at de store mængder salt er en af de væsentlige årsager til, at hundredtusinder af danskere har for højt blodtryk. Det fører så til flere tilfælde af både hjertekarsygdomme og hjerneblødninger.

Svært at undgå store mængder salt

Hjerteforeningen og senest HjerneSagen har længe forsøgt at få politikerne til at gøre noget ved problemet.

"Det skræmmende er, at vi stort set ikke selv kan styre vort saltindtag. Det forholder sig nemlig sådan, at 15 procent af det salt, vi indtager, er naturligt forekommende i det, vi spiser. De næste 15 procent tilsætter vi selv, men de resterende 70 procent tilsættes maden af industrien", skriver Lise Beha Erichsen, direktør i hjernesagen, i et debatindlæg på altinget.dk.

Her kræver hun, at fødevareministeren tager affære, hvis ikke industrien mindsker brugen af salt. Hun peger på, at 12.000 danskere hvert år rammes af en hjerneblødning, hvoraf mange bliver invalideret.

Lise Beha Erichsen henviser også til, at det i Finland er lykkedes at mindske borgernes salt-indtag med 40-50 procent. Politikerne er klar over problematikken, og i begge side af folketingssalen mener man, at oplysning og dialog med fødevareindustrien er vejen frem. Men der er ikke enighed, om der er behov for lovgivning.

"Det er jo svært at sætte en grænse for salt-indholdet i maden. Men det er oplagt at oplyse om det, så folk bliver opmærksomme på problemet. Samtidig må vi sørge for, at den enkelte forbruger kan se, hvor meget salt der er i fødevarene", siger Per Clausen, fødevare- og sundhedsordfører for Enhedslisten.

R: EU-mærke hjælper ikke

Radikales fødevareordfører Bente Dahl er enig. Men hun peger på, at det kommende europæiske ernæringsmærke, GDA, ikke hjælper forbrugerne på dette område.

"På det mærke vil indholdet af "salte" være oplyst. Men det er en fællesbetegnelse for tilsætningsstoffer, som ikke har noget at gøre med det, som vi kender som køkkensalt. Og det har regeringen gjort alt for lidt for at ændre på i forbindelse med forhandlingerne om GDA", siger Bente Dahl til Altinget Sundhed.

Hun mener, at problemerne med danskernes saltindtag er så problematisk, at regeringen på nationalt plan bør tage affære.

Socialdemokraternes fødevareordfører, Bjarne Laustsen, er enig. Han ser gerne, at ministeren går i dialog med fødevareindustrien om at mindske saltindholdet.

"Men hjælper frivillige aftaler med industrien og mere oplysning til befolkningen ikke, så kunne man overveje at lovgive på området. Måske man kunne sætte nogle grænser for saltindholdet, hvor virksomhederne så skal dokumentere, at det er nødvendigt at overskride grænserne", siger Bjarne Laustsen.

K: Minister bør tale med fødevareindustri

De Konservatives fødevareordfører har selv fået konstateret for højt blodtryk. Og han undgår derfor mest muligt selv at tilføre ekstra salt til maden.

"Jeg har derfor fuld forståelse for problematikken. Jeg synes, fødevareministeren skal tage et møde med fødevarebranchen og måske også restaurationsbranchen om problemet. Det skal kombineres med en oplysningskampagne. Vi skal først og fremmest skal gå ad frivillighedens vej", siger Tage Leegaard.

Hans kollega i Venstre hælder også mest til frivillige aftaler med industrien. Han vil dog gerne høre mere om erfaringerne fra Finland.

"Der er jo ingen grund til at opfinde det varme vand to gange. Og inden man kaster sig over ny lovgivning, så synes jeg, at man bør se på, hvad man har gjort i Finland", siger Erling Bonnesen.