Politikere tænder ikke på ord som øget livskvalitet

"Bløde ord som øget livskvalitet er fine nok, men det tænker politikere ikke på i 2010. De arbejder med det, vi kalder dødens gab: Underkæben symboliserer færre resurser til flere opgaver, og overkæben øgede muligheder som følge af den teknologiske udvikling og dermed endnu flere forventninger. Det er svært at lukke gabet", sagde sektionsleder Carsten Andersen fra handicapafdelingen i Silkeborg Kommune, da han holdt oplæg om finansiering af specialundervisning for voksne på en konference arrangeret af Center for Offentlig Kompetenceudvikling i samarbejde med Interessentforum - specialundervisning voksne.

Andre lovgivninger bliver interessante

Carsten Andersen gennemgik de områder, Silkeborg Kommune har besluttet at spare på. Det drejer sig blandt andet om kurser for udviklingshæmmede, undervisning af senhjerneskadede og blinde og kompenserende undervisning i ridning og svømning.

"Silkeborg Kommune vælger selv at være leverandør på dele af den kompenserende undervisning. Det sker ud fra et ønske om at kunne vælge ud fra økonomi frem for, hvad der er fagligt muligt. Derfor bliver visitationen skarpere", sagde Carsten Andersen.

Tonen på rådhuset bliver mere og mere skinger: Den økonomiske styring er stram, og budgettet skal holdes. Det gør det interessant at se på andre lovgivninger.

"Kompenserende specialundervisning for voksne er 100 procent kommunalt finansieret, mens der på andre opgaver er op til 50 procents statsrefusion. Så alt, hvad der kan skubbes ind under en lovgivning med delrefusion, bliver pludselig interessant. For eksempel taler man i genoptræningen om kognitiv rehabilitering for senhjerneskadede. Det er tæt på kompenserende specialundervisning, men under en anden lovgivning", fortalte Carsten Andersen.

Politikerne ønsker mest muligt for hver krone

Sektionschefen har et indgående kendskab til specialundervisning for voksne. Han har arbejdet med området som lærer og skoleleder fra 1980 til 2007, og han lagde ikke skjul på, at han blot refererede den politiske virkelighed i en kommune, der som så mange andre er alvorligt presset på økonomien.

"Kan vi løfte en borger, må vi dokumentere det. Det er tåbeligt, hvis man undlader at bruge penge på Cochlear Implant, fordi operationen får døve til at høre. Men politikerne ønsker mest muligt for hver krone, så i nogle tilfælde vil de nøjes med 80 procent af den optimale løsning. Der er så meget fokus på prisen, at vi ikke vælger de bedste løsninger, hvis de næstbedste er markant billigere", sagde Carsten Andersen.

Risikerer at vende tilbage som en boomerang

En tilhører refererede til en velkendt tv-reklame, hvor en kunde skal købe en el-pære. Ekspedienten spørger, om han vil have den billige eller den dyre. Kunden foretrækker den billige, hvortil ekspedienten svarer, at det er den pære, der koster mest. Det er en sparepære, som tjener sig selv ind i det lange løb.

"Har I overvejet langtidskonsekvenserne ved at spare så voldsomt på specialundervisningen nu", spurgte tilhøreren.

"Vi har fået en lodret ordre. Det kan godt være, det bliver dyrere for kommunen om to år, at vi vælger billige løsninger nu. Det er der ikke noget at gøre ved. Det er nu, kommunen har problemer med likviditeten, så det er opad bakke. Men det kan sagtens vende tilbage som en boomerang", erkendte Carsten Andersen.

Vi er helt klart tæt på at diskriminere

Hvis undervisningen skal give ændringer, som er værd at investere i, hvem opstiller så kriterierne for, hvad der er væsentlige ændringer, ville Leif Sort fra hovedstyrelsen i DLF gerne vide.

"Det gør jeg, og et større visitationsudvalg prioriterer indstillingerne fra sagsbehandlerne", svarede Carsten Andersen og stillede sig selv det spørgsmål, om kommunen diskriminerer borgerne.

"Det korte svar er ja. Der er forskel på, om en borger er på arbejdsmarkedet eller ej. Heldigvis har vi et klagesystem, som man kan håbe kommer i anvendelse. Vi er helt klart tæt på nogle kanter og sandsynligvis også over nogle af dem. Man kan undre sig over, at der ikke er mere tryk på klagesystemet, men det er som om, folk har accepteret, at de ikke kan få det hele", svarede Carsten Andersen.

Konsulent Rigmor Lond fra KL medgav, at man kan se en tydelig effekt, når specialundervisningen handler om at få senhjerneskadede tilbage på arbejdsmarkedet.

"Men der er også undervisning, som ikke giver samfundet så store værdier, men som alligevel er til gavn for deltagerne", understregede hun.