Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Politiken laver ny folkeskole-brøler

I en artikel i Politiken lige før jul rettede en forfatter hård kritik imod den danske folkeskole. Men forfatteren, hvis oplevelser kritikken udspringer af, tilbragte sin skoletid på en privatskole. Det er anden gang, folkeskolen kommer i modvind i Politiken på et faktuelt forkert grundlag, og det frustrerer formanden for Københavns Lærerforening.

Jennifer Jensen
2 kommentarer
2. januar 2013, kl. 14:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Lørdag d. 22. december bragte dagbladet Politiken et interview med forfatter og filosof Lene Andersen, som anklagede folkeskolen for at fremme middelmådigheden og overse de dygtigste elever. Hun bygger anklagen på egne oplevelser, hvor hun ifølge eget udsagn altid var langt foran kammeraterne og aldrig fik en udfordring på sit niveau.

Læsernes Redaktør: 'Havde vi bare spurgt læreren'

Problemet er bare, at kritikken er rettet mod folkeskolen - men der har Lene Andersen aldrig gået. De ti år, hun kritiserer, blev nemlig tilbragt på den private Taastrup Realskole, hvilket en journalist fra folkeskolen.dk gjorde Læsernes Redaktør ved Politiken Bjarne Schilling opmærksom på. Han beklagede fejlen i avisens 'Fejl og fakta'-spalte, at avisen endnu engang brugte ordet folkeskolen frem for grundskolen og tog emnet op i sin klumme d. 30. december.

Kritisk elev har aldrig gået i folkeskolen

"Endnu et søm til folkeskolens ligkiste" Fejlen frustrerer formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg.

"Det er endnu et søm til folkeskolens ligkiste, for hver gang folkeskolen nævnes, er det for noget negativt - og denne gang er kritikken slet ikke berettiget. Jeg bliver stødt over, hvor dårlig journalistik det er, når man retter så hård kritik uden faktuelt grundlag. Det er helt uden belæg med til at cementere antagelsen om, at eleverne dødkeder sig i folkeskolen", siger han.

Jan Trojaborg er desuden meget utilfreds med Bjarne Schillings klumme (se link til højre), som han mener renvasker journalistens dårlige arbejde. I klummen skriver Bjarne Schilling desuden ironisk, at "som vi alle ved, er folkeskolens lærere en samling luddovne producenter af middelmådighed". Og den lemfældige tone støder Jan Trojaborg.

Kvikkere, end skolen tillader

"En 'Læsernes Redaktør' skal ikke ironisere i en klumme om noget, han selv har kaldt for en kæmpe brøler. Der skal han i stedet være helt klar. Jeg synes ikke, det, han skriver, er sjovt. Det er tværtimod dårlig stil og forkert placering", siger han.

Politiken viderebragte nøjagtig den samme fejl i december 2011, hvor den nybagte student Andreas Weidinger anklagede folkeskolen for at glemme de højtbegavede elever. Men også han har udelukkende gået i privatskole.

Kritisk elev: Privatskole havde ikke betydning

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Politiken laver ny folkeskole-brøler

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS