»Det med at skrive digte, er det noget, man kan lære, eller skal man have talent for det?« spørger Kristine fra 8.a. Også Marc og Kenneth har, som klassens øvrige drenge, fulgt levende med i showet og pointgivningen. »Det er jo noget i stil med rap og stand-up, noget, vi kender til fra vores verden. Det er altså skide sjovt«, kommenterer de.
»Vores show handler om det talte ord«, indleder Frank Langmack og udstyrer fem grupper af elever blandt tilhørerne med pointkort fra et til ti. »Om at opleve litteraturen og at mærke en følelse i tåen eller maven og så give point efter den«.
Med morsomme, indholdsrige, underfundige og sprogligt kreative tekster slammer de to talentfulde unge forfattere sig gennem en tåget og grå regnvejrsmorgen i december. Undervejs udsætter de sig for publikums, 7.- og 8.-klassernes, vurderinger. Sædvanligvis plejer det at være omvendt, men her er det de ældste elever, som afgiver karaktererne.
Eleverne får ikke alene en poetisk oplevelse, de to udøvere giver sig også god tid til at fortælle om, hvordan deres digte bliver til. En række fantasifulde idéer, som eleverne ubesværet tager til sig og kan finde anvendelse for i deres skriftlige udtryk.
Set med lærerbriller kan vi kun fornøjes over, når de ældste elever fra 7. klasse begejstres over poesien og det poetiske rum. I -»Poetry slam«-showet finder der en dialogisk læring i mundtlighed og lyrisk udtryk sted det er topmålet for en af vores målsætninger for danskfaget.
Poetry slam
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.