Familien kan man ikke flygte fra. Man kan hade den, afsky den, vende den ryggen. Og så kan man naturligvis elske den og opfatte den som den eneste nødvendige ramme for et trygt og indholdsrigt liv. Men man kan ikke slippe for den. Ethvert brud er netop et brud, der markerer personens valg af en ny retning for sit liv, defineret som modsætning til det, man kom fra.
Temaet om familien i den seneste "Plys"-årbog er meget passende for alle, der underviser i, med og om børne- og ungdomslitteratur. Familierelationer går ikke i opløsning, fordi de bliver udvidet drastisk, for eksempel gennem ny teknologi, skriver Bent Andersen. Der sker bare det, at personen flytter sig til et nyt felt, som sagtens kan trives ved siden af kendte gamle relationer. Det betyder ikke, som postmodernisterne påstår, at der i vores tid ikke findes faste holdepunkter, for det gør der. Ellers ville et menneske ikke kunne forholde sig til vores multikulturelle samfund, er hans påstand.
Marion Nathansen gør en rejse gennem den danske ungdomsbog i sidste halvdel af 1900-tallet gennem en analyse af to af Bent Hallers bøger fra 1970'erne, Bo Green Jensens gymnasieromaner fra 1980'erne og Bente Clods Thilde-trilogi fra 2000-2002. Hun finder en klar udvikling fra samfundskritik til individcentrering, men hele tiden med de unges behov for familierelationer som stærkt element, selv om jeg'ets rolle blev et stadig mere centralt element i identitetsdannelsen, som tiden gik.
Inspirerende årbog med væsentlige emner.
Plys 26. Relationer. Familie(r) ... forhold
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.