Pligten, profitten og kunsten at være menneske

Det er afhængigheden af andre, ikke friheden fra dem, der gør os til mennesker, skriver Göran Rosenberg

Der står noget om skole i denne bog, men ikke meget. Slet ikke noget om undervisning, men meget om opdragelse om det principielle og overordnede for fællesskabets skole. Göran Rosenbergs nye bog handler om modsætninger og dilemmaer, om forudsætninger og problemer for samfundsfællesskabet sammenhængskraften. Og alle, der er optaget af formålet med at holde skole, kan få stort udbytte af den svenske forfatter og journalists veldokumenterede, nuancerede argumentation og kritik.

Hvor det før var den ansvarlighed, som udspringer af, at alle er afhængige af andre mennesker, der var styrende for en lang række af vores handlinger, så sætter kravet om frihed fra menneskelige forpligtelser sig i dag igennem på flere og flere områder. Område efter område overlades til markedskræfterne, og alle bliver efterhånden fanget ind af tankegangen. Vi overbeviser os selv og hinanden om, at den enkeltes »profit«-behov virker lige så godt som drivkraft for pleje og omsorg for andre mennesker som tidligere tiders pligtfølelse. Vores friheds-krav får os til at tro på og argumentere for, at mennesket ikke længere er afhængigt af nogen eller noget. Men, siger Göran Rosenberg, det er afhængigheden af andre, ikke friheden fra dem, der gør os til mennesker. Hvad mener man med »øget effektivitet i omsorgen for ældre og svage«, spørger han. Hvad menes med »at øge effektiviteten i opdragelsen af børn«? Og med »mere effektivitet i pleje af alvorligt syge«? Det har voldsomme konsekvenser, når elever defineres som resultatenheder, skoler og sygehuse som service- og produktionssteder, og svage og hjælpeløse mennesker bliver til kunder og klienter. Den slags aktiviteters »effektivitet« bør, skriver Rosenberg, måles efter deres evne til at skabe langsigtede forpligtelser mellem mennesker, men i stedet vurderes de på, hvor billige de er som produkter på et marked.

Når vi mærker, at en arbejdsopgave, som handler om mennesker, ikke dækker forpligtelsen, leder vi efter tekniske fix og efterlyser mere kompetence hos de professionelle. Men de kompetencer, der er brug for, er hverken tekniske, økonomiske eller organisatoriske. Hvordan, spørger Rosenberg, uddanner vi nogen til professionelt at gøre det, som vi inderst inde ved bør gøres, når den, som forventes at gøre det, i stigende grad får sit arbejde underlagt organisationsformer, som drives af andre kræfter og motiver end dem, der styrer vores samvittighed? Rosenberg nøjes ikke med at mene eller påstå. Han viser, hvad konsekvenserne bliver af udviklingen. Med angivelser af konkrete eksempler, kilder og datoer.

Rosenberg søger at forstå, hvad det er, der gør os til både individ og samfundsborger og hvad vi derudover selv må gøre. Det handler skole også om. Læs bogen og brug den sammen med andre.