Pisa-forsker om det danske læseresultat: Skuffende

"Vi har haft fokus på begynderlæsning i lang tid og var begyndt af se gennemslaget af det, så vi havde håbet, at det gennemslag var fuldt med op, sådan at vi nu havde færre elever, som havde store problemer med deres læsning, og vi havde flere rigtig gode læsere", siger Jan Mejding, der står for læsedelen i Pisa i Danmark.

Han har som læseforsker været med i stort set samtlige internationale komparative læseundersøgelser fra og med katastrofen i 1991, da danske elever i 3. klasse blev placeret helt nede i bunden i den såkaldte 'store internationale læseundersøgelse'.

"Vi kan se, at der ikke rigtig er sket noget. Vi ligger på stort set samme niveau nu, som vi har gjort de sidste seks år. Vi kunne godt have ønsket os, at der var en udvikling. Men vi må så håbe, at den kommer til næste gang", tilføjer Jan Mejding.

Pisa-2009 har læsning som hovedområde, som tilfældet også var i 2000. Pisa-2003 fokuserede på matematik, og den nye -Pisa-2006 - har naturfag som hoveddomæne.

Stadig for mange dårlige læsere

Det værste er, at der stadig er 16 procent af eleverne, der ikke læser godt nok, mener Jan Mejding.

"Det er vi ikke så glade for. Mange af dem har store social og personlige problemer i øjeblikket. Derfor må vi gøre noget", siger han.

En af forklaringer på, at den tunge ende ikke er kommet op i læseniveau kan være, at lærerne stadig væk ikke er gode nok til at differentiere undervisningen, mener Mejding.

"De elever, der har svært ved det, bliver ikke flyttet fremad. De bliver fastholdt. Eller ladt tilbage, kan man sige. Og det var jo ikke det, vi ønskede. Vi ønskede netop, at også de skulle have mulighed for at udvikle sig", siger han.

"Så det er en af de ting, som vi synes, vi skal arbejde på - simpelthen blive bedre til at differentiere undervisningen. Blive bedre til at støtte eleverne dér, hvor de er, og hjælpe dem fremad".

Mange lærere har svært ved at vurdere elevernes niveau

For at kunne hjælpe eleverne fremad, skal lærerne først og fremmest vide, hvor eleverne er fagligt, påpeger Mejding.

"For at blive bedre til at differentiere er du nødt til at vide, hvad eleverne kan, så du har en grund at arbejde på", fastslår han.

Ved enhver dansk lærer ikke, hvor eleverne er?

"Man kunne man jo håbe, at det var sådan, men nu har blandt andet Pirls-undersøgelsen vist os, at der faktisk er mange lærere, der er usikre på, hvad niveauet egentlig burde være, og om deres elever lever op til det".

"Vi har faktisk en del lærere, som er tilbøjelige til at overvurdere deres elevers færdigheder. Det betyder, at de er med til at sænke kravene - fordi når man overvurderer, hvad eleverne kan, så er det, fordi man synes, de klare sig rigtig, rigtig godt, og i virkeligheden klarer de sig bare almindeligt godt".

"Så der er stadig væk et arbejde at gøre dér med at blive bedre til at finde ud af præcis, hvad eleverne kan og bruge det som udgangspunkt for at hjælpe dem fremad".

Lærerne er usikre på Fælles Mål

Fælles Mål beskriver ganske vist, hvad eleverne skal kunne, men mange lærere er ikke desto mindre usikre på, hvor niveauet skal ligge, uddyber Jan Mejding.

"Fælles Mål taler for eksempel om, at man skal kunne forstå en teksts hovedidé. Men hvor dybt skal eleven så kunne forstå den? Skal han bare kunne identificere den, eller skal han også kunne diskutere den? Det er sådan nogle planer, vi kan diskutere det på - om lærerne skal blive lidt bedre til at finde ud af, hvad det rent faktisk er for nogle krav, de kan stille til de børn, de har".

Men hvad skal lærerne gøre? Skal de for eksempel trække de 16 procent svageste læsere ud og give dem en særlig form for undervisning?

"Vi må sige, at der ikke findes nogen faste køreplaner, man kan køre efter. Hvis du kikker på Danlæs-undersøgelsen vil du se, at det er forskellige ting, man skal arbejde med i hver enkelt klasse. Hvad der i en klasser ser ud til at være en medvindsfaktor, er i en anden klasse en modvindsfaktor. Så det er et spørgsmål om at analysere, hvad det er for en klasse, vi har. Hvad er det for en baggrund, eleverne kommer med? Hvad er det for et miljø, vi har på skolen? Og så tage udgangspunkt i det og hjælpe eleverne derfra".

"Der er desværre ikke en opskrift, man kan gå efter. Man er nødt til at plukke lidt hist og her og bruge i sin egen faglige kompetencer som lærer", siger Jan Mejding.