Pisa: Danske elever er skeptiske

De danske elever mener, at fremskridt inden for naturvidenskab og teknologi som oftest forbedrer folks levevilkår, og at naturvidenskab er vigtig for at forstå naturens verden. Her ligger de næsten lige så højt som Thailand og Tunesien. Men flere er skeptiske over for, om naturvidenskab og teknologi forbedrer økonomien og den sociale fremgang. Her ligger de danske elever på linje med de øvrige nordiske lande og en lang række europæiske lande.

"Danske elever lever i et udviklet samfund, hvor man ikke kan få øje på, at teknologi og naturvidenskab kan hjælpe os socialt og økonomisk", uddyber Helene Sørensen, der er lektor på DPU og blandt andet har været med til at skrive den danske Pisa-rapport og oversætte Pisa-opgaverne til dansk.

"På disse spørgsmål er det udviklingslande, der scorer højest, og så er der nogle, der bare svarer pænt, mens de danske elever er mere kritiske", siger Helene Sørensen.

Hun forklarer, at i udviklingslandene kan man tydeligt se, at bedre medicin giver bedre levevilkår, og at man klarer sig bedre, hvis man har en viden om teknologi. Det får man ikke lige øje på, hvis man ser ud af vinduet i Danmark.

"I alle mål ligger, at eleverne skal forholde sig kritisk til naturvidenskab og teknologi. Vi har ingen teknologiforblændelse".

Helene Sørensen fortæller, at der i læseplanen fra 1975 stod, at eleven skal opdrages til at have forståelse for, at naturvidenskab og teknologi er til gavn for samfundet. Det blev i læseplanen i 1989 ændret til at eleverne skal vurdere fordele og ulemper ved naturvidenskab og teknologi, og det er den holdning, man har bibeholdt på området.

Skal lære at designe et forsøg

Men holdninger og interesser har betydning for læring. Det viser Pisa-testen.

"Eleverne scorer bedre i testen, hvis de er interesserede i naturfag. Det er meget tydeligt", siger Helene Sørensen.

Og det er et af de mange emner i Pisa, som de gerne vil undersøge nærmere på DPU. For eksempel om man kan se det ud fra enkelte opgaver i testen – om der er sammenhæng mellem interessen og hvordan eleverne klarer sig.

Eleverne i Danmark scorer bedst i at forklare fænomener ud fra naturvidenskaben, hvilket hører til den mest traditionelle undervisning inden for naturfagene. De er til gengæld ikke så gode til at finde frem til, hvorfor noget er naturvidenskabeligt, eller hvordan man stiller en naturvidenskabelig undersøgelse op.

"I den traditionelle undervisning bruger man lukkede opgaver og forsøg. Her kunne man godt opfordre til, at eleverne selv skal vurdere rammerne for en undersøgelse. At de selv skal designe og overveje deres forsøg. Finde ud af hvad man kan gøre variabelt, og hvad der skal være konstant, når man udarbejder et naturvidenskabeligt forsøg", siger Helene Sørensen.

Husk at rose, når der er grund til det

Hun understreger også, at man i skolerne må forholde sig til kønsforskellene, der er tydelige inden for miljøspørgsmålene. Drengene er mere optimistiske med hensyn til miljøet end pigerne, men pigerne lægger mere vægt på ansvarlighed over for miljøet og over for en bæredygtig udvikling. Og det bør lærerne forholde sig til i skolen.

Også inden for elevernes 'selvopfattelse' er der kønsforskelle.

"Lærerne skal huske at lægge vægt på at give eleverne tilbagemelding. De skal have at vide, at de er gode, når der er grund til det. Især i fysik/kemi hører man piger, der siger, at de har fået en høj karakter, men at de ikke ved hvorfor. Dér har pigerne nok mere brug for at få ros, når de har gjort noget godt. Det er vigtigt at fortælle eleverne, hvad de skal kunne og hvad de har lært", mener Helene Sørensen.

Danske elever mener, at det er meget vigtigt at klare sig godt i læsning og matematik. Det mener 97 procent. Men det er kun 70 procent, der mener, at det er vigtigt at klare sig godt i naturfag. Tendensen er den samme for næsten alle de deltagende lande, men den er meget tydelig i Danmark.