Pisa bruges, som vinden blæser

Aversionen mod »rundkredspædagogik« blev italesat af Anders Fogh Rasmussen i 2003. Den forkætrede pædagogik blev gjort ansvarlig for, at danske elever klarede sig dårligt sammenlignet med elever i mange andre lande. Paratviden og færdighedstænkning kom på dagsordenen sammen med et skoleforlig med nationale test, elevplaner og nye prøveformer.

I Finland er der stort set ingen debat om Pisa, men ellers bliver rapporterne brugt og misbrugt i mange lande. Også i Østrig bliver Pisa-resultaterne studeret nøje. 2006-undersøgelsen placerede Østrig på en 18.-plads i naturvidenskab og på en 22.-plads i læsning ud af 57 lande (hvor Danmark ligger som nummer 24 og 19).

Konklusionen på de utilfredsstillende resultater i Østrig er, at bestemte undervisningsformer og fokus på individualiseret undervisning giver bedst udbytte. Det fortæller Stefan Hopmann, der er professor i uddannelsesforskning ved Wiens universitet.

Han refererer til en såkaldt Zwischenbericht, en midtvejsrapport udarbejdet af en ekspertkommission under ledelse af Bernd Schilcher for det østrigske undervisningsministerium. Med afsæt i Pisa-resultaterne anbefaler Den Nationale Komite for Skolekvalitet at indføre rundkredspædagogiske tiltag for de østrigske skolebørn.

Det samme - bare omvendt

Østrigs svar på Pisa-placeringen er, fortæller Stefan Hopmann, at indføre åben undervisning, værkstedsundervisning, drama og flere andre blødere reformpædagogiske initiativer. Den ønskede reform ligner en skoledag på en dansk skole.

»Konklusionen, man har draget af resultaterne i Østrig, er at indføre morgenrundkreds, frie timer og alt det, som mine børn i øvrigt kender fra en dansk lilleskole«, siger den østrigske professor, der netop har udgivet 15 forskeres kritiske gennemgang af processen omkring Pisa i bogen »Pisa zufolge Pisa - Pisa According to Pisa« (se anmeldelsen side 38).

I Danmark påstås det, at den såkaldte rundkredspædagogik er skyld i, at landet ikke klarer sig. I Østrig siger man, at det er manglen på samme pædagogik, der er skyld i, at man ikke klarer sig der, siger professor Hopmann og tilføjer:

»Men det er jo også en måde at lære af hinanden på«.

»Vi skal højne de faglige krav overalt i uddannelsessystemet. Vi skal indse, at en vis portion paratviden er nødvendig. I tre årtier er der kastet vrag på paratviden. Den er blevet opfattet som sort skole, udenadslære og terperi. Det er, som om indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: Hvad synes du selv?« Statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketinget | oktober 2003»Pisa-testen viser med sin fokus på praksisorienterede spørgsmål med al ønskelig tydelighed manglerne (i skolesystemet, Redaktionen). Vi dyrker paratviden, mens selvstændig tænkning og problemløsning er en saga blot . Men i disse it-tider er faktaviden uvæsentlig - det handler om, at jeg skal kunne anvende min viden!« Bernd Schilcher, Formand for Den Nationale Komite for Skolekvalitet i Østrig