Pigerne og drengene

Når man samler frugten af meninger og viden om kønnets betydning fra ni kompetente mænd og kvinder, der årelangt har beskæftiget sig med kønsproblematikken, så kommer der denne uhyre interessante bog ud af det.

Bertill Nordahl har stillet spørgsmålet: Hvad betyder det for piger, at der er så få mænd til stede i deres opvækst? Hvad betyder det for drenge? Svarene i de ni samtaler har fællestræk, men vi kommer vidt omkring i denne bog, som har noget at give til alle, der er optaget af samspillet mellem mennesker.

Et fællestræk er, at der er bekymring for, hvordan piger og drenge skal klare at udvikle sig optimalt i forhold til deres køn, sådan som samfundet og institutionerne er nu, og sådan som de ser voksne kvinder og mænd være sammen både privat og i arbejdslivet.

Vi er nået for langt ud i en ensretning af kønnene. Der er biologiske forskelle, der skal have lov at mærkes, og vi må være bevidste om at udvikle både den maskuline og den feminine side i begge køn, også hos de voksne, som i institutionsverdenen præger vores børn.

Det gør ikke så meget, at der er mange kvinder til at opdrage, bare de kvinder tør og får lov til at stå ved deres maskuline side også, og at de bliver bedre til at afgrænse sig fra andre og andres meninger.

Grethe Kragh-Müller, cand.psych., ser kønsproblematikken i relation til de selvstændige børn, vi oplever i dag. Det er på tide, at 'vi står af cyklen og kigger på den i stedet for bare at race derudad, som vi plejer'. Vi skal se børnene, som de er, med de kompetencer og den selvstændighed, de udviser. Det er de voksne, der ønsker styring og kontrol, det er os, der afstikker normerne. Ser vi ordentligt på børnene, på drengene og pigerne, så er de langt hen ad vejen i stand til at vise os, hvordan de skal omgås.

I samtalen med Inge Petersen, cand.pæd.psych., vendes blikket mod de voksnes samliv, som det har udviklet sig de seneste årtier. De to køn på hver sin ensomme ø, uden de store muligheder for at forstå hinanden. Ingen kan undværes, og vi er nødt til at forstå vores køns særegenhed og vores egen ubodelige ensomhed for at kunne bruge og forstå hinanden.

Ændrer vi ikke vores praksis over for drenge og piger, får vi endnu flere drenge med adfærdsforstyrrelser og piger med spiseforstyrrelser. Vores krav til kønnene passer ikke til deres behov. Ingen kan leve op til de krav, vi stiller. De voksne kan heller ikke, og derfor er det vigtigt, siger kønsforsker Anne-Mette Kruse, at vi giver de voksne opdragere mulighed for at udvikle deres personlighed, for det er personlig styrke, der i dag er brug for i opdragerrollen.

Gennem Anne Knudsen, antropolog, får de voksne et ordentligt hip. Det er ikke afgørende, hvilket køn opdrageren har, men hvilken kulturel opfattelse af de to køn man har. Kvinder skal stå ved deres viden og være saglige. De skal ikke spille svage og pylrende. Kvindelige opdragere har en tendens til at tage ansvaret fra andre, lad det blive der, hvor det hører hjemme, så både piger og drenge får en chance for at vise, hvad de kan.

Et forsøg på at gøre faget matematik mere tilgængeligt for piger har bevirket, at piger faktisk klarer sig dårligere end drenge i faget, siger filosof Lars-Henrik Schmidt. Man skal passe på med at gøre fag til snakke-fag, hvis de ikke er det. For ham handler samspillet mellem mennesker mere om magtfordeling end om køn. Men de to ting er forbundet, idet mænd mere går efter magten, og kvinderne er tilfredse med at undgå afmagten og befinde sig i midten af hierarkiet.

I bogen er der også interessante samtaler med psykiater Kristian Valbak, cand.psych. John Halse og mag.art. Katrin Hjort.