Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Pigepædagogik

Klik for at skrive manchettekst.

Tove Møller-Iversen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Pige, føl selv, sig det selv og tag ansvar selv!

Du må gerne sige, hvad du har lyst til, du må gerne sige, hvad du har brug for, du må gerne udvikle din selvstændighed, og vi vil hjælpe dig med det.

Det er budskabet i bogen 'Pigepædagogik', som bygger på et udviklingsarbejde i en daginstitution med 44 børn.

Intentionen med projektet var at stille skarpt på de indadvendte og selvudslettende piger i tre-seks-års-alderen. De piger, som i daginstitutionen, og senere i skolen, bliver betragtet som værende uproblematiske, indfølende og samarbejdsvillige, uden de samme selvværdsproblemer som de opmærksomhedskrævende drenge.

Det er der kommet en meget god bog ud af. En brugbar bog til diskussionsoplæg i både pædagog- og lærerkredse, men også en bog, du som voksen kan bruge, når du hjemme i sofaen reflekterer over din egen rolle som kønsperson og opdrager.

Pigerne inddeles i typer. Vi træffer den selvstændige pige, den frygtløse pige, drengepigen, plaprepigen, intrigepigen, stillepigen og klæbepigen. Vi kender dem alle og vores reaktioner over for dem. Det er fint at se det på tryk og følge de diskussioner, som pædagoggruppen har haft om deres måde at behandle de forskellige typer på. Pigerne skal opfordres til større selvstændighed.

De sættes i legesituationer, som skal styrke deres selvværdsfølelse, de opfordres til fysisk udfoldelse og til verbalt at give udtryk for følelser og behov.

Iagttagelser af pigerne og efterfølgende diskussioner i voksengruppen er ærligt og klart beskrevet og afgjort bogens stærkeste indhold.

Der stilles spørgsmål: Er alt vores arbejde med socialisering, hensyntagen og kompromiser et kvælertag mod et andet vigtigt mål: at lade børnene bevare deres individualitet og give dem reel indflydelse på egen tilværelse?

Voksne reagerer på børn ud fra egne oplevelser og adfærdsmønstre, også kønsmæssige, og børnene bruger de voksne som målepind og imitationsmodel.

Projektet åbnede pædagogernes øjne for, at voksne skal være meget bevidste om sig selv og egne reaktioner, for at man kan være en vigtig sparringspartner i børnenes identitetsudvikling.

I en tid med meget opmærksomhedssøgende børn er det uhyre vigtigt også at huske de indadvendte og stille. Hver for sig kan handlinger i de to forskellige børnegrupper pege på et manglende selvværd, men tids- og ressourcemæssigt bliver grupperne ikke ligestillet, og derfor er denne bog vigtig at få stillet frem på lærerbibliotekets synlige hylde.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pigepædagogik

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS