Peters jul

Johan Krohn var en festens mand. Som skoleleder vidste han nok, hvordan man etablerede en fest med nationalt indhold - selv om selve festens symbol, træet, der knytter mennesket sammen med naturen, i bund og grund er et tysk påhit.

Denne udgave bygger på udgaven fra 1870, hvor Johan i utilfredshed med udgaven fra 1866 havde fået sin bror Pietro til at illustrere - og i øvrigt fundet en litograf, der ikke tværede tryksværten så meget ud. Forfatteren heglede også selv sine tekster igennem, så de fik deres endelige form som 11 - i grunden ret forskellige - digte, der dels udgør, dels indgår i rammefortællingen.

Denne version regnes derfor som den originale. Men "den originale" er et noget subjektivt begreb. Min barndoms stort set eneste børnebog var Jensenius' udgave fra 1942, og jeg er næppe ene om at opfatte den som den eneste rigtige. Den, der virkelig beskriver den danske jul, som den er. Eller burde være. Til trods for at Krohn fandt en stor del af inspirationen ved familiebesøg i Tyskland.

Hvis man kan holde ud at analysere et nationalklenodie, er der mange gode indfaldsvinkler. Dels er mange af versene som skabt til skandering (hvis det nu skal være), udenadslære og træning i mundtligt foredrag, dels er der fine detaljer til samfundsanalyse: Hvor holdt bedstemors tjenestepige nytår, når hun skulle stille sammen med kusken til afhentning lige efter tolv?

På cd'en læser Johannes Møllehave op med sær diktion, men det kan man jo springe over. For mange lærere er det et af jobbets privilegier selv at få lov til at videregive denne biedermeiertidens manual for hjemlig julehygge til sin klasse.