Per Bregengaard, der er borgmester for uddannelse i København, har udsendt en pressemeddelelse efter offentligørelsen af den Pisa-udnersøgelse på de københavnske skoler, som blev offentliggjort i går.
"I sammenfatningen argumenteres der for, at tre læringsstrategier giver gode læseresultater: satsning på at forbinde med kendt og relevant viden, kontrol over læreprocessen og brug af hukommelse. Det fremhæves her, at de frie etniske skoler har en relativ høj anvendelse af hukommelse. Det er ikke rigtigt. Af rapportens grafik fremgår det, at den er lavere. Folkeskolerne ligger højt. Med dette dementeres det også, at folkeskolernes læringsstrategier kan være en forklaring på problemer med læsefærdigheden", konstaterer Per Bregengaard.
"I sammenfatningen fremgår det også, at selvom resultaterne ligner Danmark som helhed, er det karakteristisk, at elever født uden for Danmark føler sig mest udenfor - og at folkeskoleeleverne er dem, der føler sig relativt mest udenfor. Det sidste er ikke rigtigt. Af rapportens grafik og kommentar fremgår det klart, at folkeskoleeleverne i forhold til privatskoleelever, er dem, der føler sig mindst udenfor. Det siger naturligvis noget om, hvordan skolerne fungerer socialt", skriver Per Bregengaard og er beklager, at begge dele stiller folkeskolen i et ringere lys. Han har også fundet en sjuskefejl ved sammentællingen af de 27 private skoler, der er med i undersøgelsen og de 16, der ikke har ønskete at være med, som forskerne får til 44 til sammen.
"Min anfægtelse skal ikke tages som udtryk for, at jeg ikke ønsker at se problemerne i øjnene - for jeg kender dem udmærket også ad andre veje og andre undersøgelser", understreger Per Bregengaard, som understreger behovet for en forstærket indsats, når det gælder tosprogede elevers læseindlæring. Men han vil også bede Pisa-forskerne om næje at gennemgå deres rapport og få andre til at se på den med friske øjne for at sikre, at rapporten ikke danner myter op grundlag af fejlagtig information.
"Arbejdet har på grund af snævre deadlines åbenbart været præget af så meget hastværk, at den foreliggende udgave synes karakteriseret ved sjuskeri og dårligt håndværk", skriver borgmesteren.
Per Bregengaard: Fejl i københavnsk Pisa
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.