Per Brask Dam

Der blev stille på Glud Skoles lærerværelse den morgen i december, da vi modtog budskabet om, at vor mangeårige kollega Per Brask Dam var død efter forholdsvis kort tids sygdom 71 år.

Vi vidste, at lærer Dam, som han blev kaldt af alle, var syg, og alt for hurtigt måtte vi indstille os på sygdommens alvorlige omfang.

Forløbet i den sidste uge viste med al tydelighed, at han ikke havde kræfter til at stå sygdommen igennem.

Lærer Dam var født i Præstø, hvor faderen var skolelærer.

Da Per var tre år, flyttede forældrene imidlertid til Bornholm og slog sig ned i Ibsker, hvor faderen fik embede.

Her voksede han op, gik i skole og blev i ordets bedste betydning en ægte bornholmer.

Det kunne enhver forvisse sig om, når man hørte hans karakteristiske bornholmske accent, som han bevarede usvækket livet igennem.

Han tog lærereksamen fra Jonstrup Seminarium og fik efterfølgende embede i Vejstrup ved Kolding.

I slutningen af 50'erne flyttede familien til Skjold Skole, hvor Dam var ansat en årrække, indtil han midt i 60'erne kom til Glud.

Vi vil huske Dam for mangt og meget.

Vi vil huske ham som den gode og loyale kollega, og ikke mindst vil han blive husket af de mange elever, som han gennem tiden har undervist i dansk, engelsk, matematik, ja stort set i alle fag.

De havde i ham både en personlighed og en støtte, som de altid kunne regne med, og når debatterne på lærerværelset vedrørte børnenes tarv, vurderede Dam altid sagen set fra børnehøjde.

Vi så ham med rank skikkelse, med glimt i øjet og altid god for en lun bemærkning eller en humoristisk anekdote, alt imens piben blev tændt.

Sproget var han en mester i.

Fra hans pen flød gennem tiderne utallige tekster, vers og sange, og han var selv mand for både at synge for og recitere; ved sådanne lejligheder kom hans fornemme diktion til sin fulde ret.

Den nød i øvrigt et stort publikum glæde af, hver gang han på de skrå brædder i Skjold og Glud og ikke mindst på scenen i Palsgaard Sommerspil tolkede rækker af roller, så de fremstod med personlighed, kraft og sjæl.

Vi måtte i 1989 tage afsked med Per Dam efter cirka 25 år ved Glud Skole.

Hans otium blev fyldt med familieliv, venner, bøger, teater og en god pibe tobak.

Tilbage sidder vi med mange gode minder om årene, vi fik sammen med ham.

Dem kan ingen tage fra os!

Vore tanker går nu i denne svære stund til hans kone Inger og til datteren Dagmar, for hvem savnet naturligvis er størst.

Æret være Per Brask Dams minde!

Personalet på Glud Skole