Regeringen og Kommunernes Landsforening forestiller sig nu, at uddannelsen først skal starte i år 2002, og der er afsat fem millioner kroner i 2002 og fem millioner i 2003 til kommunernes udgifter i forbindelse med lynlæreruddannelsen, som iværksættes for at imødegå lærermanglen. Staten betaler desuden for selve seminarieuddannelsen. Kommunernes Landsforening forestiller sig, at ingeniører, korrespondenter, ædagoger og universitetsuddannede får job i folkeskolen og ved siden af læser på seminariet svarende til ét studieårsværk. KL ønsker, at uddannelsen tilrettelægges fleksibelt, så man i løbet af maksimalt fem år kan tage læreruddannelsens pædagogiske og didaktiske elementer som fjernundervisning, aften- og weekendundervisning. For de pædagoguddannedes vedkommende er planen, at de skal tage et linjefag som supplement til deres pædagogiske kompetencer.
Pengene på plads til lynlæreruddannelse
Et led i den nye økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne er, at staten finansierer den planlagte uddannelse, der på ét år skal gøre for eksempel akademikere og pædagoger til folkeskolelærere.
Pengene på plads til lynlæreruddannelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.