Pengene skal gå til såkaldte fyrtårnsprojekter, hvor den organiserede idræt sammen med for eksempel skoler og skolefritidsordninger skal udvikle nye idrætstilbud til børn og unge, som ligger i direkte forlængelse af skoledagen.
"Vi skal have skabt nogle modelprojekter, som giver alle børn gode idrætsoplevelser og lyst til bevægelse, hvad enten de i forvejen er engagerede i idrætten eller ej. Disse fyrtårne skal rage op i landskabet og inspirere til efterfølgelse", siger Brian Mikkelsen.
Målet er at bryde den kraftige polarisering af børn og unges idrætsvaner. De aktive dyrker mere og mere idræt, mens en anden gruppe bliver mere og mere inaktive og vanskelige at få fat i gennem de gængse foreningsaktiviteter. Undersøgelser viser, at en femtedel er i alarmerende dårlig form, og det fører til overvægt, og til at børnene udvikler livsstilssygdomme i en tidlig alder.
Ud over den nye idrætspulje har Brian Mikkelsen i dag også præsenteret det udredningsarbejde om børn og idræt, som han satte i gang sidste efterår. Det sker i antologien "Børn og unge i bevægelse - perspektiver og ideer", som en række forskere bidrager til. Men der er også skolefolk blandt forfatterne, nemlig fagkonsulent Nina E. Nielsen fra Undervisningsministeriet, Lene Mygenfordt, formand for Dansk Skoleidræt, skolekonsulent Per Kølle fra Ballerup Kommune og Torben Vandet, formand for Dansk Idrætslærerforening.
Den 179 sider lange antologi kan findes på Kulturministeriets hjemmeside.
Penge til idræt efter skoletid
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.