Alle videregående uddannelser og dermed seminarierne fritages for de planlagte nedskæringer, efter at VK-regeringen indgik en historisk aftale om finansloven med Dansk Folkeparti.
Fjernelsen af besparelserne kræver 650 mio. kr., som findes ved at tage fra reserverne, hvoraf Undervisnings-ministeriets konto til uforudsete udgifter bidrager med 180 mio. Forskningsministeriet skærer 32 mio. af sine reserver og finansminister Thor Pedersen (V) ofrer over 400 mio. af sine indskrumpede reserver.
Handelsskolerne bevarer de ekstra 50 mill.kr. til forbedring af HHX-uddannelserne, som allerede er foreslået i finanslovforslaget fra 29. januar 2002.
Forligsteksten er ikke så detaljeret, at man kan se de præcise beløb for taxametertilskud til seminarierne:
"Der er enighed om, at regeringen fremsætter ændringsforslag på uddannelses- og forskningsområdet, således at de på finanslovsforslaget fra januar indbudgetterede effektiviseringskrav i forhold til finanslovsforslaget fra august (udbredelsen af 2 pct. besparelsen og 1 pct. effektiviseringen i 2002) tilbageføres vedrørende erhvervs-skolerne, de videregående uddannelser, efterskoler, daghøjskoler, folkehøjskoler mv. og produktions-skoler, uddannelserne under Kulturministeriet samt basis-forskningen på universiteterne," hedder det i forliget.
Finanslovforliget giver næppe fred på uddannelsesområdet. Nu vil Dansk Folkeparti skubbe på en villig regering til at lave strukturreformer, der gør uddannelser mere effektive og billigere. Peter Skaarup (DF) nævner bl.a. adgangsprøver og ændringer i SU-systemet som mulige strukturændringer, der skal føre til besparelser.
Blandt de øvrige punkter i finanslov-forliget er barselsorlovs-forslaget, som gøres endnu mere "fleksibel".
Forliget giver alle forældre ret til at udstrække den forlængede barselsorlov, så den for beskæftigede kan komme op på 34 uger i stedet for 20 for egen regning, idet ydelsen falder tilsvarende, så den samlede ydelse svarer til 52 uger med fulde dagpenge. For ledige kan barselsorloven udstrækkes op til 28 uger.
Den større fleksibilitet ventes at koste staten 300 millioner kr. i tabte indtægter fra næste år, som modsvares af færre udgifter på udlændingeområdet som følge af stramninger.
Penge, men næppe fred til uddannelsesområdet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.