Parti til regering: Giv skolerne mulighed for at niveaudele

"Åh ja. Tak niveaudeling tilbage. Det har vi snakket om mange gange". 

Sådan skriver en tysklærer i kommentarsporet til en artikel fra Folkeskolen. I artiklen viser en stor rundspørge blandt svenske lærere, at over 80 procent af dem synes, niveaudeling i skolen er en god ide.

Samme tendens kan spores i en helt uforpligtende onlineafstemning blandt læserne på folkeskolen.dk, som torsdag eftermiddag så således ud:

screendump: Folkeskolen

Selv om onlineafstemningen på folkeskolen.dk hverken er repræsentativ eller kan bruges som kvantitativt belæg for de danske læreres holdning, har den sammen med den svenske undersøgelse vakt opsigt blandt debattører.

Partiet Liberal Alliance er positiv over for muligheden, og undervisningsordfører Helena Artmann Andresen vil nu tage spørgsmålet op med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

"Jeg har tænkt mig at spørge ham, om vi kan fjerne de paragraffer, der står i vejen for, at lærerne kan inddele eleverne på hold efter fagligt niveau. I dag må man jo kun holddele af praktiske eller pædagogiske grunde, for eksempel efter køn i seksualundervisning," siger Helena Artmann Andresen.

Hun er selv ordblind, og i gymnasiet var hendes klasse delt i fire faglige niveauer i engelsk og matematik. I engelsk var hun på det laveste niveau, i matematik på det højeste.

"Og jeg syntes, at begge dele var utrolig rart. I engelsk fik jeg lov at stille de spørgsmål, jeg ville have været bekymret for at stille ellers, og i matematik var der mulighed for, at jeg blev udfordret mere," forklarer hun.

Hun forestiller sig, at skolebestyrelserne skal kunne beslutte, at skolen skal åbne for deling efter fagligt niveau i nogle fag, og at det skal være lærerne, der faktisk deler eleverne.

Skal forældrene ikke have indflydelse?

"Jeg håber bestemt, at forældrene bakker lærernes faglige vurdering op, for det er jo for barnets eget bedste," understreger politikeren, som også lægger vægt på, at en niveaudeling ikke må stå i vejen for elevernes mulighed for videre uddannelse. Det skal være muligt at skifte hold, hvis man tager et stort spring rent fagligt, og man skal op til de samme eksaminer.

"I en almindelig gennemsnitlig klasse kan der være et fagligt spring svarende til fire klassetrin, og så er det altså ret svært som lærer at nå alle. Jeg går bestemt ind for undervisningsdifferentiering, men det er svært i praksis. Med niveaudeling har vi større chance for at nå det størst mulige potentiale for flere."

Nej til at tage de 10 pct. svageste ud

Når mange forskere og også fx OECD's eksperter, der står bag Pisa-undersøgelserne af skolevæsener verden over anbefaler enhedsskolen frem for et skolevæsen, hvor eleverne opdeles efter fagligt niveau, er det fordi det kan virke stigmatiserende og fastholder elever i deres sociale arv.

"Vi er meget opmærksomme på stigmatisering, og derfor var vi også imod, at man i ministerens kvalitetsprogram for folkeskolen vil tage de 10 procent svageste i dansk og matematik ud og give dem specialundervisning, Det er stigmatiserende! Det er noget helt andet, når man er mange - når man opdeler for eksempel en årgang, så man er 20 elever på et hold," mener Helena Artmann Andresen.

Den svenske skoleforsker på University of Roehampton i London Åsa Melander siger til mediet Ämnesläraren:

"Forskningen viser, at niveaugruppering kan have meget forskellige effekter for elever på forskellige niveauer afhængig af, hvordan man gennemfører det. Den vigtigste faktor er, at grupperingerne er fleksible, og eleverne kan hoppe imellem grupperne," fremhæver hun