Paratviden, hvilken

Hvad skal børn lære i skolen? For tiden gives der ofte forenklede svar som: Mere paratviden, almendannelse, eleverne skal være mindre urolige, og så skal læreren i centrum.

Usikkerhed om fremtiden gør, at man så at sige 'vender tilbage', ser bagud til 'grundlæggende færdigheder' i stedet for fremad. For eksempel er en af årsagerne til den til tider hede debat om danske børns læseevne ganske givet usikkerhed om, hvad børnene har brug for 'på den anden side af år 2010'.

Én ting er de fleste imidlertid enige om: IT-teknologien er vigtig. Og naturligvis skal børnene lære at anvende en computer. Også børnenes historiske viden er fatalt ringe, hedder det. Der skal mere historieundervisning til! Og mere undervisning i fremmedsprog! Hvor skal tiden til det komme fra? Hvad er det, børnene ikke skal beskæftige sig med, når de skal bruge så megen tid på fag? Det gives der ingen svar på. Måske skal de gå i skole hele tiden?

Under alle omstændigheder mangler vi i fatal grad en åben og fordomsfri debat om, hvilke fag og emner børnene skal konfronteres med i deres samlede skoleforløb. Måske var der tid at hente ved en skarpere prioritering inden for visse fagområder?

'Jamen børnene lærer for lidt', siges det. Men det har man jo altid sagt. Det er selvfølgelig noget vrøvl, men konstateringen/påstanden kan altid besvares med et spørgsmål: Hvad er nok?

Det er da muligt, at børn i dag ikke præcist ved, hvor Skjern ligger, eller hvornår Christian den Fjerde regerede, men så ved de med garanti, hvordan de hurtigt kan finde frem til det. Generelt ved børn langt mere, end vi voksne gjorde, da vi var børn. Og de kan argumentere for deres synspunkter.

Man lever efter et forældet dogme om, at der er en bestemt mængde viden, der skal læres, som oftest nedfældet i lærebøger og i en efterhånden helt uoverskuelig mængde fotokopier. Så skulle den eksakte viden til enhver tid kunne hentes frem og svarene findes.

En sådan opfattelse duer ikke. Verden forandrer sig, og viden opstår og forgår. Og den samlede viden er stærkt atomiseret og så omfattende, at den allerede er vokset såvel børn som voksne over hovedet. Hvad skal børn så vide og kunne i en verden, hvor tingene er i konstant og hurtig forandring? Det eneste svar, kritikerne af den for lidt boglige skole giver, er mere faglighed!

Det er jo en udfordring, at der ikke længere er én sandhed - én virkelighed. Vi skal til at lære, at opdragelse til et demokratisk samfund, som er et af skolens formål, er en opdragelse til et samfund med mange forskellige værdier. Et samfund, hvor 'sandheden' er forsvundet. Det betyder ikke, at faglige krav forsvinder. Der er stadig brug for redskaber som at læse, skrive og regne. Men det skal være som værktøj i den proces, der fører frem til refleksion, nye sammenhænge og helheder. Og man behøver næppe af den grund at frygte, at det 'faglige niveau' vil udvandes.

Men en skole med dette præg finder man kun ganske få steder. Som oftest ændrer man på nogle strukturer (heldags- og helhedsskole), og dét afslører et omfattende problem i skoleudviklingen: Børnene bliver væk i den konstante snak om strukturændringer, målsætninger og evalueringer. I stedet for at tage udgangspunkt i børn og deres behov er det oftere rammerne, lektionsopdelinger, samarbejde mellem lærere og pædagoger samt antallet af voksne, der kommer til at styre det, der foregår. Som den franske filosof og forfatter Jean Servan-Schreiber engang har skrevet: Ligesom alle andre vigtige ting her i livet lærer man i skolen heller ikke at bruge tiden fornuftigt.

John Aasted Halse er formand for Børns Vilkår, medlem af Børnerådet