Paradis

Det ville være synd at sige, at man som læser føler sig underholdt af historien. For handlingen går mere eller mindre tabt i absurd, fragmenteret havehistorie.

Undervejs er man snarere vidne til forfatterens fantasifulde projekt udfordret og forundret.

For at undgå arbejdsløsheden kaster den nyudklækkede akademiker, Eva, sig ud i et stykke reality-tv blot i virkelighedens verden. Hun har udarbejdet et kvartersløftprojekt, som Horselund Kommune er gået med på. Eva skal kort sagt løfte en ikke attraktiv bydel, som ligger tæt op ad et fængsel. Kommunen har stillet en skurvogn til rådighed med frø og planter. Kvarterets beboere skal nu, med Eva som vejleder, konkurrere om at skabe den smukkeste have. Intet går dog som forventet. Evalueringsrapporten til kommunen tager andre former, og Eva går hen og forelsker sig.

Eva i paradiset og Eva i en intertekstuel labyrint. Bagerst i bogen har forfatteren fundet det nødvendigt at indskyde en note, hvori hun meddeler, at hun står i gæld til en række skribenter, hvis bøger, artikler og hjemmesider hun har citeret og fejlciteret.

Som det skvalderkål, der gror i romanens ikke-paradisiske haver, vikler kålen desværre sine genstridige rodstængler om selve historien og tager livet af den. Projektet bliver en tand for konstrueret.

Genren kan beskrives som abstrakt socialrealisme. Beskrivelserne og de sproglige billeder er til tider grotesk humoristiske.

Som eksempel på modernistisk litteratur kan romanen anbefales, i uddrag, i 9. og 10. klasse.

Det er kunst.