Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Pædagogkonflikt stopper undervisning

Pædagogerne i BUPL strejker fra i dag og det mærker lærere og elever blandt andet på heldagsskoler og i specialklasser, hvor lærere og pædagoger har et tæt samarbejde. På Paarup Skole i Odense stopper undervisningen helt i otte centerklasser.

Dorte Skovgaard Wihre
Start debatten
19. maj 2008, kl. 16:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I sidste uge havde Danmarks Lærerforening en hel del henvendelser fra de kredse, der er omfattet af BUPL's konflikt. I alt 15 kommuner er omfattet af pædagogernes strejke og DLF's medlemmer mærker den primært på heldagsskoler og i specialklasse-rækker, fortæller konsulent Andreas Bang, DLF.

"Henvendelserne kommer typisk fra kredse med heldagsskoler, hvor pædagogerne indgår i undervisningen, og man derfor er nødt til at finde særlige løsninger, når de strejker. Man håndterer det typisk ved at forkorte skoledagen eller ved at sende nogle af eleverne hjem," siger Andreas Bang.

Han har også hørt om flere eksempler på 'kreative' skoleledere, som forsøgte at løse problemerne lokalt ved at pålægge lærere eller andre medarbejdere pædagogernes opgaver. Men det er konfliktramt arbejde og respekterer dermed ikke konfliktens lovlige formål, så disse problemer bliver typisk løst i samarbejde med de kommunale forvaltninger, oplyser Andreas Bang.

Lukker helt

I Odense har man ifølge viceskolechef Kirsten Wandall forsøgt at indgå en aftale om nødberedskab med BUPL om elever med særlige vanskeligheder.

"Det lykkedes ikke, da det ikke drejede sig om livstruende situationer. Det er derfor op til den enkelte institution at vurdere, hvilke børn der skal hjemsendes på grund af de strejkende pædagoger," siger Kirsten Wandall.

På Paarup Skole i Odense betyder det, at 52 elever er blevet bedt om at blive hjemme, fordi man stopper undervisningen i de såkaldte centerklasser. Over halvdelen af de ansatte er pædagoger.

"De pædagoger, vi har ansat, deltager også i undervisningen, så derfor har vi været nødt til at aflyse den helt. Vores børn er meget sarte. Vi havde gerne set, at der blev etableret et nødberedskab, fordi børnene har brug for rytme og forudsigelighed i dagligdagen. Det er synd for forældre og børn, men det er jo en lovlig varslet konflikt," siger Erik Skøtt, der er afdelingsleder på Paarup Skole til Fyens Stiftstidende.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pædagogkonflikt stopper undervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS