Det er Uni-C, der har udviklet Skole-IT sammen med Undervisningsministeriet. Norge var det første land, der tog det danske koncept til sig, og dernæst har lande som Tjekkiet, Italien, Grækenland, Ghana og Cameroun efteruddannet lærere i brugen af it i undervisningen via Skole-It-konceptet. De afrikanske lande deltager via et pilotprojekt støttet af Danida.
"Danmark har været meget tidligt ude med et kursus til lærerne, der sætter fokus på, hvordan de kan bruge it i undervisningen - og hvor de samtidig kan lære at bruge it-værktøjer, når det er relevant i undervisningen. Mange andre lande har i første runde udelukkende satset på, at lærerne selv lærte at bruge en pc, og det har ikke givet nogen særlig effekt i undervisningen. Derfor er mange lande i dag glade for at kunne bygge på de danske ideer og erfaringer, hvor brugen af it sættes ind i en pædagogisk sammenhæng", siger administrerende direktør i Uni-C, Dorte Olesen.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs besøgte for nylig Australien og New Zealand for at hente inspiration til undervisningen af fagligt særligt stærke og særligt svage elever. Men turen medførte altså også en australsk interesse for det pædagogiske it-kørekort. Hvis afprøvningen i Tasmanien bliver en succes, vil Sct. Patrick's School udbrede konceptet i resten af Australien.
Pædagogisk it-kørekort til Tasmanien
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.