Pædagogikkens filosofi

Det er en almindelig antagelse blandt lægfolk, at begrebet »pædagogik« henviser til noget om, hvordan man kan opdrage og undervise. I modsætning hertil er det en lige så almindelig antagelse, at begrebet »filosofi« henviser til mere overordnede tanker om det at være og blive et menneske. Bogen fører læseren ind i en forståelse af begreberne, hvor pædagogik handler om mere end konkrete handlinger, og hvor filosofi også har forbindelser til en pædagogisk praksis. I en af bogens artikler bliver det sagt på denne måde: »Pædagogik er et normativt projekt, og den pædagogiske praksis bliver til gennem en række værdibaserede valg«. Med forskellige afsæt behandler bogen dannelsens udvikling og indhold i både et historisk og nutidigt perspektiv.

Det fremgår af bogens indledning, at redaktørens anledning til at få undersøgt og beskrevet relationen mellem pædagogik og filosofi blandt andet skal findes i det forhold, at der på Danmarks Pædagogiske Universitet er oprettet en relativt ny videnskabelig disciplin, som netop har fået betegnelsen »pædagogisk filosofi«.

På den baggrund har en del af bogens artikler karakter af en præsentation af en lang række centrale pædagogiske og filosofiske temaer og begreber, samtidig med at bogen kan ses som et forsøg på at indkredse, hvilke faglige forståelser der fremover skal eller bør indgå i forskningen og studiet i denne faglige disciplin. Dette perspektiv på bogen er nok mest for netop dem, som selv forsker og studerer i disciplinen. Til gengæld præsenteres disse læsere for mange væsentlige temaer og begreber inden for disciplinens indholdsområde.

Nogle af bogens artikler knytter sig tydeligt til begrebet »dannelse« og belyser dette i relation til karakteren af et pædagogisk forhold. I den forstand er bogen en gave til alle, som gerne vil sætte sig ind i pædagogikkens grundlæggende dilemmaer og paradokser. Pædagogisk filosofi handler om at reflektere filosofisk over såvel opdragelse og uddannelse som livslang læring i alle mulige andre livs- og samfundsmæssige sammenhænge. Et af bogens hovedbudskaber er, at stadig flere forhold i livet bliver pædagogiseret. Det vil sige, at stadig flere forhold bliver beskrevet som noget, der kan udvikles og ændres ved løbende at blive formuleret som mål, der endnu ikke er nået. På den baggrund går bogen tæt på spørgsmålet om, hvad dannelse egentlig er, og hvad der kan kendetegne et nutidigt dannelsesindhold. Denne del af bogen viser læseren ind i nogle centrale tilgange til studiet i faget pædagogik i læreruddannelsen, om end sproget generelt er rettet mere mod de i forvejen indviede end mod studerende, som står over for en introduktion til dannelsens grundspørgsmål.

Det er ikke kun Danmarks Pædagogiske Universitet, som her har fået et nyt og spændende bidrag til forståelsen af en ny intern faglig disciplin. Faget pædagogik, som indgår i flere professionsuddannelser, har også fået en platform til at diskutere pædagogikfagets temaer og identitet.